Læseprøve

Kolofon

Vær aktiv uden at handle. Tao og Østens indsigt

© NordØsten Forlag  NordOsten Books 2011

Herværende udgave er på ny gennemarbejdet, revideret og udvidet af Hugo Hørlych Karlsen.

Sat med Verdana.

Må digitalt eller i udskrift bruges af køberen af denne ebog.

  Må ifølge copyrightbestemmelserne, der beskytter forlagets og forfatternes arbejde, hverken kopieres analogt eller digitalt til andre eller offentliggøres uden forudgående aftale med forlag og forfattere.

ISBN 978-87-91493-26-3: Ebog 2. reviderede og udvidede udgave

ISBN 87-91493-07-2: Trykt bog med titlen Tao, Zen & Østens indsigt. Rytmen og energien i dit liv

NordØsten Forlag  NordOsten Books

www.nordosten.dk

NordØsten NordOsten Books har også udgivet Hugo Hørlych Karlsen: Evnen til at føle sorg. Følelser og psykopati i kinesisk medicin, ebog 3. reviderede udgave, ISBN 978-87-91493-18-8.

Den findes i NordØsten Forlag  NordOsten Books’ samlede ebogskatalog:

www.nordosten.dk/E-boeger.html

Indhold

Motto

Forord

  Et praktisk notabene

Vestens forsvundne viden – Østens klassiske og akutelle knowhow

  Alternativ – til hvad?

  Tilbage til rødderne

  Livsenergiens veje

At være eller ikke at være – grundbegreber og tankegange

  Dao

  Grundlæggende principper

    Rytme

    Energi

    Bevægelse

    Balance

    Vejen

  Forklaring af principperne

Det store Intet

  Den oprindelige kilde – wu ji – potentiale og realisering

  Yin og yang – kræver mere koncis forståelse end ofte antaget

  Yin og yang – yderligere relativeringer

  Yin og yang er også gammel dansk viden

  Tai ji – kan yin og yang vende forkert?

  At læse dao – den klassiske fremstillingsmåde

Grundenergien

  Medfødt energi og tilført energi – før-himmelsk og efter-himmelsk qi

  Grundlaget for ubalancer

  Qi – livsenergi

  Forskellige former for qi

  De fem elementer

  Det skabende kredsløb

  Den kosmologiske sammenhæng

  Kort tolkningsnøgle – det skabende kredsløb

  Kort tolkningsnøgle – den kosmologiske sammenhæng

  De indre organer – vores energisystemer

  Yinorganerne

    Leveren

    Hjertet

    Hjertesækken

    Milten

    Lungerne

    Nyrerne

  Yangorganerne

    Maven

    Tyndtarmen

    Blæren

    Galdeblæren

    Tyktarmen

    Trevarmeren, sanjiao

  De fem elementer og nogle af deres relationer

    Træelementet

    Ildelementet

    Jordelementet

    Metalelementet

    Vandelementet

  Organuret

    Dobbelttimer: 3-5 og 5-7

    Dobbelttimer: 7-9 og 9-11

    Dobbelttimer: 11-13 og 13-15

    Dobbelttimer: 15-17 og 17-19

    Dobbelttimer: 19-21 og 21-23

    Dobbelttimer: 23-1 og 1-3

Historien – et rids

  De klassiske værker

  Tre udviklinger

    1949: Traditionel kinesisk medicin

    1972: Traditionel kinesisk medicin til Vesten

    Kinesisk medicin i Japan

  De flygtede og de klassiske værker

  Paradokser i historiens gang

At bevare og opbygge energi – tre praktiske eksempler

  Følelser

    Frygt

    Stress og vrede

    Had, ondsindethed og eksalteret glæde

    Bekymring og ængstelse

    Melankoli og sørgmodighed

    Forfra igen

    Positivitet ud fra grundbetydning

      Vrede

      Glæde

      Grublen

      Sorg og melankoli

      Frygt og angst

    Følelser og indre organer

  Seksuel energi

    Essens – grundlæggende energi – og seksuel energi

    At bevare energi

    Sex og mad

    Hemmeligheden

    Det mikrokosmiske kredsløb

    Skaber grundenergien

    Tusindårige erfaringer og aktuel viden

    Oprindelig vestlig viden

    Lys middelalder og mørk oplysningstid

    Jo ældre man bliver, jo bedre elskov

    Koncentreret konklusion

  Kost og energi

    Grundkosten – det balancerede måltid

    Hvad gør de forskellige madgrupper så ved os, når de er vel tilberedte?

    De fem smagsformer

    Det søde

    Den Gule Kejser og det søde

    Madens kvalitet – kvalitet skaber oprejst qi

    Indskud om allergi

    Variation – der dækker alle de indre organers behov for energitilførsel

    Madens natur

    Madens smag

    Madens farve

    Madens energiformer

    Tilberedelsesmåder – der skaber forskellige former for energitilførsler til de indre organer

    Forskellige tilberedningsmåder giver forskellige energier i maden

    Varmekilden

    Indtagelse af maden

    Mad til de forskellige organer i de forskellige årstider

      Foråret

      Sommeren

      Sensommeren

      Efteråret

      Vinteren

Sammenhæng og nuancer

  Feng Shui – vind og vand

    Qi og omgivelserne

    Moderne eller vestlig feng shui

    Hvad feng shui ikke er

    Klassisk feng shuis målsætning

    Klassisk feng shuis redskaber

    To skoler bliver en

    Hvor kommer spejlene fra?

    De Otte Huse (Ba Zhai)

      De fire huse i østgruppen

      De fire huse i vestgruppen

      Betydningen af de favorable og ufavorable nummereringer

      Beregning af din egen gua

      Din boligs kompasretning

      Afsluttende beregninger

  Klassisk kinesisk astrologi – en kortlægning af energier

    Ikke kun astral metode

    Himlen og jorden

    Det første åndedræt

    Beregning og fortolkning

    De Fire Søjler

      Fortolkningsgrundlaget

      Beregningen

      Dyretegnene

      Afklarende note

  Akupunktur, akupressur, farver, lyde og bevægelser

    Meridianerne

    Sluser og antenner

    Farver

    Lyde

  Et ukendt værk

    Et hidtil ukendt kinesisk værk

    Illustrative citater fra den nyfundne, kinesiske klassiker

      Om hede, kulde, fugt, tørhed, indre og ydre rum

      Om kostens betydning

      Om ubalancers opståen

      Om ubalancer ved hjertet og følelsernes betydning

      Om ubalancer ved hjertet og den seksuelle energis betydning

      Om ubalancer ved hjertet og brug af miltens energisystem

    Værkets navn og oprindelse

Klassikere

  Chan, zen og selvnærvær

Kilder

Motto

“Sørg for først at få fodfæste og jordforbindelse i de daglige gøremål i det samfund du lever i. Først da kan du arbejde skabende med virkeligheden og forstå væren ... Det naturlige kaldes for dao ... Det er ren væren, den oprindelige energi.”

Den gyldne blomsts hemmelighed

“Vær aktiv

uden at handle.

Vær tjenende

uden at blande dig.

Find smagen

i det smagløse.

Behandl det mindste

som stort,

de få

som mange

og gengæld vrede

med venlighed.

Forbered dig på vanskeligheder,

når det går nemt.

Tag dig af det store,

så længe det er småt.

Det svære

er først nemt,

det største

først lille.

Den vise sjæl tager sig ikke af det store

og får derfor store ting udrettet.

Den, der let bliver enig med andre,

bliver kun troet af få.

At anse noget for nemt

gør det svært.

For den vise sjæl er alt svært –

og derfor ikke svært.”

Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften

Forord

Dit liv er dit eget i forhold til de energier, du har med dig og omgives af. Så kort og rationelt kan den gamle Østens indsigt formuleres. Og fra denne korte konstatering åbner der sig enkle og samtidig nuancerede sammenhænge og muligheder – veje ind i en selv, og veje ud i den omgivende verden.

I Kina er indsigterne i energiernes virke i vores krop og sind, på jorden og i himmelrummet skrevet ind i de meget gamle klassiske værker, der ikke blot hører til nogle af verdenslitteraturens største frembringelser, men også indeholder meget nyt – erfaringer, indsigter og viden som vores moderne verden nok så uhensigtsmæssigt har fortiet, fornægtet eller rent og skært ikke kendt til.

  Disse gamle klassiske værker lader sig læse i dag, og deres emne er medicin, hvis vi forstår medicin som læren om energi. Klassisk kinesisk medicin, daoismen og den japanske zen er da også slet og ret “læren om energier”. En energilære om lovmæssighederne bag og i alle forekomster – en erfaringsbaseret indsigt som kan være inspiration for personlig udvikling og velvære, virksomhedsledelse, arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, udøvelse af kampsport, gymnastik eller andre aktiviteter.

  Det centrale i denne særdeles praktiske filosofi er at leve i og med forandringer, og vel at mærke ud fra en forståelse af forandringernes uundgåelighed og lovmæssigheder. “Den vise sjæl” vil da søge at lære sig at leve med forandringerne i stedet for at kæmpe imod – bevare sin identitet og integritet ved netop at følge de forvandlinger, som alt i livet er underlagt.

Vi er tre meget forskellige personer, som er mødtes i en fælles interesse for Østens klassiske indsigter. To mænd, den ene erhvervsleder og militærmand, den anden humanist og pacifist, og en kvinde, der kommer fra det store erhvervsliv og har speciale i køkkenets strategi. Sammen beskriver vi i denne bog vores syn på Østens klassiske filosofier og erfaringer – som ikke verdensfjerne og mystiske, men rationelle og logiske indsigter.

  Vores specialer er vidt forskellige: Virksomhedsstrategier og organisationsudvikling, ernæringsrådgivning og klassisk kinesisk medicin, sprog og litteratur, humaniora. Ikke desto mindre har de klassiske kilder rummet inspiration, metoder og værktøjer til hvert af vores arbejdsområder.

  Ideen til denne bog opstod ud fra ønsket om at give en indføring i og at skabe et overblik over primært daoismens enkelhed og rige mangfoldighed, suppleret med henvisninger til den japanske zen.

  Hertil kom ønsket om at vise, at principperne ikke blot er enkle, praktiske og nuancerede og brandaktuelle, men også engang har været en integreret viden i vores egne vestlige samfund, hvor de blev udryddet af historiske omstændigheder.

  For os er Østens klassiske filosofier og erfaringer altså ikke verdensfjerne og mystiske, men rationelle og logiske ud fra en indsigt i naturens, arbejdets og det enkelte menneskelivs lovmæssigheder, dets iboende energibevægelser – rytmen i naturens gang gennem året, månederne, dagene, timerne, rytmen fra arbejdets forberedelse gennem opstart og udfoldelse til færdiggørelse, rytmen i menneskets liv fra fødsel gennem barndom, ungdom, voksentilværelse og alderdom til død, rytmen i det enkelte menneskes energisystemer som vejrtrækning, blodets pulseren, strømningen i energikanalerne ...

  Rytmer i form af energibevægelser som gensidigt påvirker hinanden.

Et praktisk notabene

De gamle kinesiske tekster var skrevet med skrifttegn, små billeder. De gengives i lydskrift – transskriberes – på to forskellige måder. Den historisk set første måde var Wade-Giles, dernæst kom pin-yin. Pin-yin er den mest brugte nu, den så at sige autoriserede. Men Wade-Giles bruges stadig, også af mange daoistiske mestre i deres vestlige udgivelser. Tao for eksempel er Wade-Giles, dao pin-yin.

  Vi har valgt dette princip: Vi gengiver alle kinesiske begreber i pin-yin. Bemærk dog, at når vi gengiver titler eller citater, der anvender Wade-Giles, ja så gengiver vi dem naturligvis i Wade-Giles, som kilden har det – vi kan ikke ændre på vores kilders valg af transskription, når vi direkte gengiver dem.

  Så vi må sige, som vi har set andre måttet sige: Uanset hvad vi vælger, så virker det inkonsekvent. Men det er vilkårene – se blot undertitlen på denne bog, hvor vi har valgt tao med t, simpelthen fordi vores erfaring fra de mange forskellige befolkningsgrupper, vi omgås, har vist, at flest stadig kender det med den stavemåde. Ikke desto mindre føler vi altså at måtte skrive dao – og ikke tao – i selve bogens tekst, da det er den stavemåde, som nu er på vej som autoriseret og som man derfor alligevel vil støde ind i flere andre steder.

  Som et eksempel på mangfoldigheden af transskriptioner kan vi nævne, at Forvandlingernes bog kan man se gengivet på følgende måder: I ching, I jing, Yi ching, Yi jing, Yi king. Og der skal såmænd nok være flere end disse.

  I vores fremstilling henviser vi til vores kilder ved at anføre titlen. Sidst i bogen er titlerne anført i alfabetisk rækkefølge og forsynet med alle relevante oplysninger – forfatter, udgivelse m.m.

Hugo Hørlych Karlsen, Petra Vestergaard Pedersen, Sten Svensson

Vestens forsvundne viden – Østens klassiske og aktuelle knowhow

I Vesten har vi selv tidligere haft en tilsvarende indsigt i energiernes virke som den, der findes i den klassiske kinesiske livsfilosofi og i andre af Østens filosofier. Denne indsigt gik i Vesten tabt fra omkring 1400-tallet og frem. Bevarelsen og udviklingen af den i Østen gør det muligt for os igen at tilegne os vores egen glemte viden.

  Nogle af de ældste danske kilder og husgeråd er konkrete beviser på, at meget af det, der i dag opfattes som alternativt eller som hørende Østen til, i virkeligheden har været kendt og praktiseret i Danmark. På Æbelholt Klosterruin i Nordsjælland har man genskabt den gamle urtehave, hvorfra munkene hentede de lægende urter til behandlingen af de syge.

  Går man – som vi gør det sidst i denne bog – de ældste danske urtebøger, medicinske værker og madopskrifter igennem, vil man se en forståelse af energiernes virke i krop, sind og samfund, som aldeles svarer til den indsigt, som er opsamlet i de ældste klassiske kinesiske grundværker, nemlig Yi jing (kerneteksten sandsynligvis fra ca. 1000 f.v.t.), Daode jing (ca. 500 f.v.t.), Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (Huang Di nei jing) (ca. 300 f.v.t.) og Klassikeren om de vanskelige områder (Nan jing) (ca. 200 e.v.t.). Disse værker er stadig grundlæggende for udøvelsen af et hvilket som helst område inden for kinesisk energilære som feng shui, qi gong, kampsport, massage, akupunktur, seksuel gong fu, arbejdstilrettelæggelse, virksomhedsledelse ...

  Nogle af de ældste danske værker formulerer deres forståelse af energiernes virke på en måde, så formuleringerne kunne være taget lige ud af de årtusindgamle kinesiske klassiske værker – og det er ikke overtro eller religion, der udtrykkes, men gedigen erfaring med og rationel indsigt i energiernes virke.

  Bogen Kunsten at leve lykkeligt gengiver en dialog mellem den tibetanske leder Dalai Lama og den vestligt uddannede psykiater Howard C. Cutler. Det gennemgående tema i denne dialog er, at de med to forskellige indfaldsvinkler drøfter nogle af livets store spørgsmål om sundhed, psykisk velvære og livsindstilling i det hele taget. Der er meget få steder i bogen, hvor den vestlige videnskabsmand og den “orientalske” livsindstilling står i modsætning til hinanden. Østens erfaringsbaserede viden og vestlig akademisk forskning når her på et eller andet tidspunkt til præcis det samme resultat. Det er to forskellige måder, som kan komplementere hinanden.

  Målet med denne bog er at bygge bro, at forbinde forskellige måder at tænke på, at bryde fastlåste fronter, at forbinde en glemt fortid med en aktiv nutid.

Alternativ – til hvad?

Ordet alternativ ses sommetider brugt om Østens årtusindgamle viden – især i forbindelsen alternativ behandling. Men hvad ligger der i ordet alternativ, og er det dækkende? Alternativ betyder et valg mellem to eller flere muligheder. Alternativ behandling er et valg i forhold til konventionel medicin og behandling. Alternativ behandling kaldes også tit naturmedicin eller naturbehandling.

  Inden for naturmedicinsk behandling ses det enkelte menneske som en enhed og helhed i sig selv, men samtidig som en del af den verden, det lever i, påvirkes af og selv påvirker. Derfor betegner man også naturmedicinsk behandling som holistisk medicin eller helhedsbehandling.

  Dybest set er det ikke præcist at bruge alternativ over for konventionel, for hvad der anses for at være konventionel behandling og filosofi i dag, kan i morgen vise sig at være kvaksalveri, og det, der i dag søges stemplet som kvaksalveri, kan være del af den konventionelle medicin og filosofi i morgen. Sådan er det gået gennem århundrederne, men også blot inden for de sidste årtier. Man kan tænke på “alternative” behandlingsformer som kiropraktikken og akupunkturen, som den konventionelle medicin skiftevis har søgt at fornægte og tage til sig.

  Et andet begreb, der vinder frem, er integreret medicin – ikke mindst i organisationer der arbejder for at integrere det alternative og konventionelle i direkte samarbejde omkring den enkelte samt i en gensidigt udviklende faglig dialog.

  Det sker blandt andet ud fra den opfattelse, at ingen behandlingsform, intet medicinsk område, ingen teori og filosofisk basis kan dække alle relevante problemområder alene.

  Komplementær, eller supplerende medicin (complementary medicine) kalder de alternative behandlere i England og USA i stadig større udstrækning deres arbejdsområder. De mener, at deres behandlingsformer ikke mere er alternative, men del af den voksende hovedstrøm, der udgøres af såvel den konventionelle som den alternative behandling.

  De alternative behandlingsformer – også miljømetoder som feng shui – ser det enkelte menneskes liv som en proces, hvor kroppens grundenergier må næres og stimuleres, sindet styrkes og livsenergien hjælpes fri af blokeringer ud fra den sociale, kulturelle og arbejdsmæssige situation, man befinder sig i. De søger således at respektere og aktivere kroppens og sindets naturlige helbredelseskræfter, at lære os at lytte til vores medfødte selvindsigt, så selve måden at leve på i arbejde og fritid bliver hjælp til selvhjælp.

  Mange af de behandlingsformer, arbejds- og organisationsmåder og analyseredskaber, der kaldes alternative, er som antydet årtusindgamle, andre århundredgamle, og de er erfaringsbaserede videnskaber. De fleste retninger har væsentlige, klassiske grundbøger og nyere, erfaringsopsamlende værker.

Tilbage til rødderne

Østens indsigt har, så vidt vores orientering belyser det, engang været en viden – en rationel intelligens – som fandtes overalt på jorden, hos indianerne, hos tibetanerne, hos inderne, hos ægypterne og som nævnt hos os selv.

  Kina er enestående på grund af de rige skriftlige kilder, som er blevet nedfældet fra de tidligste tider samtidig med den fortsatte mundtlige overlevering og videreudvikling, der så igen er blevet opsamlet i de skriftlige kilder, der igen er indgået i den mundtlige overlevering osv.

  Med fordrivelsen og den tilnærmelsesvise udryddelse af indianerne gik – troede vi i mange år – den indianske indsigt for en stor del til grunde, fordi den udelukkende var en mundtligt overleveret erfaringsbaseret livsfilosofi. Gennem de seneste år er der imidlertid kommet bøger, hvor indianerne mere dybtgående beskriver deres indsigter, som omhyggeligt er blevet ført videre og videreudviklet.

  Det følgende er naturligvis en fortolkning af de klassiske værker og de nyere daoistiske mestres værker. En fortolkning der forholder sig til den fortløbende og aldrig standsende fortolkningsproces. Fortolkninger af fortolkninger, som det altid har været og altid vil være.

  Forestil dig for eksempel, at du har to aviser liggende foran dig – den ene er dagens avis og den anden er den første, som overhovedet blev udgivet. Formen, indholdet, skrifttyperne, sprogbrugen og redaktørernes verdensopfattelse vil helt sikkert være meget forskellige. For overhovedet at kunne sammenligne de to aviser og finde mulige fællestræk er det nødvendigt at forstå de grundlæggende tankegange, som prægede journalisterne eller redaktørerne på de to aviser. Og her er der “kun” tale om et tidsspænd på et par hundrede år. Med de klassiske værker taler vi om årtusinde.

  Men i modsætning til eksemplet med de to aviser findes der i de klassiske værker en gennemgående nøgle til at forstå indholdet. En nøgle som gør, at vi kan sammenligne værker, som er skrevet med flere hundrede års intervaller.

Livsenergiens veje

De klassiske værker fortæller om livsenergiens veje – uanset hvor man befinder sig og hvad man beskæftiger sig med. Det vil ikke sige, at alt er ens, tværtimod. Men de geografiske og kulturelle forskelle og det enkelte menneskes, samfundets og naturens udviklingsmønstre kan forstås ud fra en indsigt i lovmæssighederne for energiernes virke. Forstår man dette som udgangspunkt for sin læsning, vil man nemmere selv kunne omsætte 5000 år gamle indsigter og årtusindgamle bøger til inspiration for sig selv i dag.

  De gamle daoister søgte at finde ind til alle tings inderste væsen. Netop fordi de søgte ind til, hvad vi i dag kunne kalde sagens kerne, har de efterladt et godt grundlag for nutidige tanker og giver plads til ens egne fortolkninger.

  Med fremstillingen af grundopfattelsen i de gamle skrifter er det vores mål at give et indblik i selve tankegangen, for at enhver interesseret læser kan:

- få et sammenhængende billede af filosofien og principperne bag.

- få indsigt i energiernes virke.

- få praktisk viden om, hvordan grundenergierne kan styrkes gennem det seksuelle, kosten og følelserne.

- blive orienteret om andre anvendelser af energierne, som for eksempel i astrologi og feng shui.

- forstå hvordan og hvorfor vores gamle viden er blevet glemt.

Med denne introduktion til Østens visdom er det så vores håb, at læseren får interesse for de klassiske værker og et godt udbytte af at fordybe sig i dem.

At være eller ikke at være – grundbegreber og tankegange

Dao

Dao er et udtryk for, hvordan de gamle mestre iagttog naturen og dagligdagsbegivenheder, uddrog lovmæssighederne for livsenergiens virke af dem og derefter omsatte dem til generelle leveregler.

  Mestrene erfarede sig frem til mønstre og fandt de sammenhænge, der skaber en forbindelse mellem alt levende, mellem jorden, der er rummet, og himlen, der er tiden. Vi færdes i jordens rum, der bestemmes af solens og månens cykliske vandring over himlen, tidens gang.

  Ordet dao beskriver for så vidt ikke noget materielt. Det åbner for en måde at tænke på – måske rettere: at være opmærksom på – snarere end at henvise til stereotype regler og filosofier. Essensen af dao er at finde sagens kerne og give den videre på en måde, så andre selv kan udlede den indsigt og den inspiration, de har brug for.

  Daoismen opsamler en viden, der siges at være gået i arv siden den legendariske kultur, der kaldes Det Genspejlende Lys' Sønner, og som ifølge sagnet eksisterede for omkring 14.000 år siden.

  Ordret oversat fra kinesisk betyder dao “vejen”. Men det har reelt en mere udvidet betydning, nemlig væren og den ikke-væren, væren kommer fra.

  Dao betegner universets virke, dets røde tråd. Det er den bevægende ro eller rogivende bevægelse, der findes i den håndgribelige og ikke-håndgribelige væren. Det er den kraft, der får græs til at gro, regn til at regne, planeter til at dreje, sol og måne til at skinne, ens kæreste til at smile og ens arbejde til at lykkes. Dao er det dybeste i vores egen eksistens. Dao er evigt og uafbrudt skabende. Det er uforanderligt og hele tiden i forandrende bevægelse.

  Dao kan ikke ses, ikke lugtes, ikke mærkes, ikke høres. Og dog er det i synet, i lugtene, i det vi mærker og hører. Ingen steder og over alt, som det siges i klassikeren Daode jing:

“Den dao, man kan tale om,

er ikke den evige dao.

Det navn, man kan nævne,

er ikke det evige navn.

Det navnløse er de titusind tings begyndelse.

... dao er dybere end det dybe,

porten til den skjulte klarhed.”