Læseprøve

Denne ebog er 2. del af følgende serie på tre ebøger:

1. Meridianer og eksistens. Klassisk kinesisk medicin og daoisme

2. Tegn og tydning. Kinesiske klassikere. Meridianer og eksistens II

3. Kinesisk medicin og kultur før og nu. Omkring Rhonda Chang og 醫 (yi). Meridianer og eksistens III

“At bruge få ord og holde sig til stilheden er at følge naturens lov.” (Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften, kapitel 23).

Kolofon

Tegn og tydning. Kinesiske klassikere. Meridianer og eksistens II

© Hugo Hørlych Karlsen, NordØsten Forlag NordOsten Books 2017

ISBN 978-87-91493-50-8

Sat med Verdana (dansk tekst) og HanaMinA (kinesiske tegn)

Må digitalt eller i udskrift bruges af køberen af denne ebog.

  Må ifølge copyrightbestemmelserne, der beskytter forlagets, forfatterens og oversætterens arbejde, hverken kopieres analogt eller digitalt til andre eller offentliggøres uden forudgående aftale med forlag, forfatter og oversætter.

NordØsten NordOsten Books

www.nordosten.dk

NordØsten NordOsten Books har også udgivet:

  - Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder.

  - Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften.

  - Meridianer og eksistens. Klassisk kinesisk medicin og daoisme. 

  - Kinesisk medicin og kultur før og nu. Omkring Rhonda Chang og 醫 (yi). Meridianer og eksistens III.

Se NordØsten NordOsten Books’ samlede ebogskatalog:

www.nordosten.dk

Indhold

1. Hvad er sprog? Klassisk kinesisk belyst ud fra dansk sprog

  Livet sammen med de kinesiske klassikere

  Min baggrund

  Det idiomatiske aspekt

  Hvad er sprog? En tidsrejse

  Når sproget ændrer sig

  Den vedvarende prøven

2. Det klassisk kinesiske sprog. Grundlæggende karakteristika og oversættelsesproblematikker

  Historisk rids

  At udlægge de klassiske tegn

  Et tegnsprog uden bøjninger

  Eksempler på bøjninger i dansk

  Klassisk kinesisk: Genre og tekstens sammenhæng

  Mulige læsemåder ─ et eksempel

  Hvordan oversætte og få baggrundsviden med?

  Mange springende punkter i en kort tekst

  Et par karakteristiske sætningskonstruktioner

  En tilsyneladende enkel sætning

  Hvad står der egentlig i akupunkturens klassikere?

  De digitale medier og de klassisk kinesiske værker

  Det umuliges mulighed

  Et tegn, flere betydninger i forskellige sammenhænge

  De nye fortolkningers åbninger ender aldrig

  Tegnenes mulige betydninger. To nyere eksempler

3. Det klassisk kinesiske sprog. Baggrund og mere om oversættelsesproblematikker

  Hvorfor netop i Kina?

  De grundlæggende vilkår

  Aksen gennem historien

  Beklemt hjerte

  Andre tekst- og tolkningseksempler

4. Afsluttende pointe

  Ønsket

Litteratur

Noter

1. Hvad er sprog? Klassisk kinesisk belyst ud fra dansk sprog

一 論 

Livet sammen med de kinesiske klassikere

I næsten 30 år har jeg “levet sammen med” de kinesiske klassikere, der er skrevet i perioden fra omkring 1100 f.v.t. til 300 e.v.t., primært:

Digtenes klassiker (詩經 Shi Jing), 1100-700 f.v.t. 1   

Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften (道德經), 500 f.v.t.

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (黃帝內經 Huang Di Nei Jing), 400 f.v.t.-300 e.v.t.

Klassikeren om de vanskelige områder (難經 Nan Jing), mellem 200 f.v.t. og 200 e.v.t.

Jeg har oversat de tre sidstnævnte til dansk. I disse tekster finder jeg en dyb forståelse for og beskrivelse af, hvordan livet og det, vi oplever i livet, har sammenhæng med:

- himlens og jordens lovmæssigheder

- menneskets situation som stedt i mellemrummet mellem himmel og jord

- de klimatiske forhold

- de geografiske forhold

- de fire årstiders cyklus

- samfundsforholdene

- vores forhold til andre mennesker

- vores egne følelser

- vores medfødte konstitution

- vores krops befindende.

Vores indre liv, kroppens virke og den ydre verdens beskaffenhed i form af natur og samfund beskrives i deres samvirkende strukturer og funktioner på én gang så enkelt og så dybt nuanceret, at man føler, man endeløst kan lære af disse vidunderlige tekster.

Min baggrund

Jeg er mag. art. i nordisk sprog og litteratur og dansk forfatter af skønlitteratur og faglitteratur.

  For 30 år siden, da jeg var sidst i 30’erne, begyndte jeg, efter at have fået akupunkturbehandling, con amore at studere akupunktur. Det blev snart fuldtidsstudier, og under og efter mine studier arbejdede jeg i over 10 år på klinik i Danmark og Skotland. Fra begyndelsen var de kinesiske tekster om akupunktur ganske ekstraordinære for mig, også som litteratur betragtet. Jeg læste dem på den tid i forskellige vestlige oversættelser.

  Da jeg mødte de klassisk kinesiske værker, havde jeg altså studeret nordiske sprog og nordisk litteratur, hertil flere andre sprog og verdenslitteratur fra alle tidsperioder og mange lande og var begyndt på mit eget fag- og skønlitterære forfatterskab. Men i de nævnte klassisk kinesiske tekster mødte jeg en litteratur, som for mig var og er den dybeste beskrivelse af livet i os og uden for os. Jeg ønskede at lære det arkaisk og det klassisk kinesiske sprog for at kunne læse både de poetiske værker og de medicinske klassikeres tegnsprog. Gennem årene er jeg gennem opbygningen af et omfattende ordbogsapparat, ved brug af andre hjælpemidler, især af digital art, og gennem vedvarende studier i tegnene og grammatikken blevet selvlært i dette tegnsprog.

  Efter de 10 års arbejde i akupunkturklinik valgte jeg udelukkende at koncentrere mig om de kinesiske klassikere og har revideret mine oversættelser flere gange.

Det idiomatiske aspekt

Jeg er forholdsvis godt inde i de internationale kommentarer omkring og oversættelser af de nævnte klassisk kinesiske tekster. Og de klassiske tekster i sig selv og det enorme korpus af kommentarer gennem årtusinderne og af oversættelser gennem de senere århundreder overbeviser mig mere og mere om, at ingen af os, uanset vores baggrund, er i stand til at kende dette sprog som det sprog, det virkeligt var. Jeg tænker på det idiomatiske sprog, som det var dengang for over 2000 år siden ─ og med idiomatisk mener jeg det, der var særegent i sproget, for eksempel faste udtryk og bestemte vendinger med en anden betydning, end der gængs ligger i det enkelte tegn og dets indplacering i forhold til den regelrette grammatik, som vi har indsigt i og har som rettesnor for vores læsninger.

Hvad er sprog? En tidsrejse

Mit arbejde med klassisk kinesisk har altså rejst følgende spørgsmål i mig: Hvad er sprog anskuet med fokus på det idiomatiske aspekt og med primær tanke for, hvad dette idiomatiske aspekt betyder for vores muligheder for at læse klassisk kinesisk? Lad mig give nogle eksempler fra dansk på, hvad jeg mener:

  Forestil dig, at vi lige nu er i fremtiden 2000 år fra nu på tilsvarende måde, som det er over 2000 år gamle skrifter, vi studerer i de klassisk kinesiske værker. Det skrevne danske sprog har været “dødt” i disse 2000 år, men visse tekster med dette “døde”, nedskrevne sprog fra for 2000 år siden findes stadig. Nogle mennesker, der ikke taler dansk og ikke ved, hvordan dansk blev udtalt for de der 2000 år siden, lærer sig i den tænkte fremtid dette skrevne sprog på samme måde, som vi i dag lærer os klassisk kinesisk, og i en tekst åbnes der med denne sætning:

“De går ned ad gaden og ser solen.”

Tag så en anden tekst, der siger noget tilsvarende, men på følgende måde:

“Dem, der går ned ad gaden, ser solen.”

Der er på dansk en uendelig stor forskel på udsagnsværdien i disse to sætninger. Altså forskel på, hvad de faktisk udtrykker.

  Første sætning udtrykker, at der er nogle mennesker, der går ned ad gaden. Der findes i denne sætning ikke andre end dem, der er nævnt, nemlig dette “de”, der går ned ad gaden.

  I anden sætning udtrykkes derimod implicit en opsplitning af nogle mennesker i mindst to grupper, idet der i sætningskonstruktionen ligger, at der er dem, der går ned ad gaden og ser solen, og så er der i og med dette også dem, der ikke går ned ad gaden og dermed ikke ser solen.

  Det er en ganske lille nuance i sætningskonstruktionen, der giver så enorm en forskel i det, der udtrykkes. Der vil være lagt op til noget vidt forskelligt, hvis for eksempel en romans åbningsord eller de første ord i et digt er den ene eller den anden af de to anførte sætninger.

  Hertil kommer, at anden sætning lyder:

“Dem, der går ned ad gaden, ser solen.”

“Dem” er grundled, men grundled skulle jo være “de”, altså: “De går ned ad gaden”. Ikke?

  Nej, for her er vi netop ved noget idiomatisk, altså en bestemt og korrekt sprogbrug, som går imod de umiddelbare, grundlæggende regler i dansk grammatik. Jeg skal ikke gå i dybden her, men blot nævne, at det drejer sig om, at den trykstærke placering af grundleddet ophæver den grammatiske grundregel og indsætter en anden regel om, at trykstærkt grundled ved konstruktioner som den i anden sætning ikke skal være “de”, men “dem”.

  Den, der på 2000 års afstand har lært grundtrækkene i den danske grammatik og de danske stedord, ville få det meget svært med sætning tos idiomatiske “dem” og hvordan det skal forstås.

  En del skrivende danskere har det i disse år også svært med det, idet vi har fået en grammatisk over-korrektheds-kultur, hvor der alt for ofte skrives det forkerte:

“De, der går ned ad gaden, ser solen.”

Noter

1. Ikke alle klassisk kinesiske tegn lader sig altid restløst gengive i digital form. Der kan derfor være ganske få kinesiske tegn, som eventuelt ikke gengives på læserens læseapparat, uanset om man læser denne ebog på computer, tablet, ebogslæser eller smartphone. Forlaget har imidlertid før udgivelsen prøvelæst denne ebog på diverse platforme, og i den form, den hermed udgives, var alle tegn med.