Læseprøve

Kolofon

Miyamoto Musashi

Strategiens vej. De fem ringes bog. 五輪書 Gorin no sho

På dansk ved og med introduktion af Hugo Hørlych Karlsen

© Hugo Hørlych Karlsen, NordØsten Forlag NordOsten Books 2025

4. reviderede udgave

ISBN 978-87-91493-57-7

Sat med Verdana (dansk tekst) og SimSun (kinesiske tegn)

Sats og opsætning: NordØsten NordOsten Books

Forside: Forlaget Hovedland, Svetlana Makarenko

Denne bog er i et redaktionelt og teknisk samarbejde mellem de to forlag udgivet som ebog af NordØsten Forlag og som trykt bog af Forlaget Hovedland, der har modtaget støtte til udgivelsen fra S.C. Van Fonden.

Må digitalt eller i udskrift bruges af køberen af denne ebog.

  Må ifølge copyrightbestemmelserne, der beskytter forlagets, forfatterens og oversætterens arbejde, hverken kopieres analogt eller digitalt til andre eller offentliggøres uden forudgående aftale med forlag, forfatter og oversætter.

NordØsten NordOsten Books

www.nordosten.dk

Forlaget Hovedland har udgivet nærværende ebog som trykt bog, ISBN 978-87-7070-897-5

Hugo Hørlych Karlsen har oversat følgende klassiske kinesiske værker:

Laozi: Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften. (3. reviderede og udvidede udgave), 2016/2019.

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder. (2. reviderede udgave), 2014/2018.

Den oprindelige vej. Den kinesiske klassiker Yuan dao 原道 Daos kilde, 2022.

Sangenes bog 詩經 Shi jing. 1 國風 Viser fra landene, 2020.

Sangenes bog 詩經 Shi jing. 2, 3 og 4 小雅 De små hofsange, 大雅 De store hofsange, 頌 Lovsangene, 2025.

Stjerneskud. Poesi og sentenser gennem 3000 år (inkluderende et udvalg af klassisk kinesiske sange, digte og klassisk kinesiske livsfilosofiske og medicinske tekster), 2023.

Om det arkaiske og klassiske kinesiske sprog og om at oversætte værkerne på baggrund af deres tid og kultur på den ene side og den danske vestlige kultur og dens sprog på den anden side har han skrevet:

Meridianer og eksistens. Klassisk kinesisk medicin og daoisme, 2016.

Tegn og tydning. Kinesiske klassikere. Meridianer og eksistens II, 2017.

Kinesisk medicin og kultur før og nu. Omkring Rhonda Chang og 醫 (yi). Meridianer og eksistens III, 2019.

Dokumentarfilm om Hugo Hørlych Karlsens oversættelser fra klassisk kinesisk:

OVERSÆTTELSE – en dokumentarfilm om og med Hugo Hørlych Karlsen. Ide til filmen: Tianshu Liu og Xuan Zhao, der sammen har filmet, redigeret og produceret den. Dansk tale, kinesiske undertekster. Varighed 25 minutter. Se filmen frit her:

https://www.youtube.com/watch?v=1ABdJvFUvKs

Se NordØsten NordOsten Books’ samlede katalog:

www.nordosten.dk

Indhold

Oversætterens åbning
Miyamoto Musashi
Fra danske folkeviser til De fem ringes bog
Om denne udgave

Introduktion til Miyamoto Musashi og De fem ringes bog
Zen og Miyamoto Musashi
Uddrag af Takuans brev til Yagyû Tajima no kami Munenori
  Om fægtekunst
Sværd, livserfaring og zengåder
Haiku og Miyamoto Musashi
De mange Musashi’er
Gennemborende som et sværd
Ideologiske filmfigurer i Japan, Tyskland og Kina under indtryk af krigstid
Ufatteligheden i den form for liv, som Miyamoto Musashi levede

Miyamoto Musashi: De fem ringes bog. 五輪書 Gorin no sho
Forord

Jordens bog
Indledende om strategiens vej
Sammenligning af strategiens vej med tømrerens vej
Strategiens vej
Om de fem kapitler i denne bog om strategien
Hvorfor denne skole kaldes for de-to-sværds-skole
Om de to tegn der betyder strategi
Fordelene ved forskellige våbentyper på strategiens vej
Strategiens rytme

Vandets bog
Den indre holdning i strategien
Kropsholdningen i kamp
Koncentrationen inden for strategien
Hvordan man holder det lange sværd
Om fodarbejde
De fem på-vagt-positioner
Det lange sværds vej
De fem tekniske stillinger
Læren om på-vagt-positioner som ikke-positioner
Om at ramme modstanderen i det rette øjeblik
To-rytmehugget fra hoften
Det spontane hug
Det flydende vands hug
Det alt omfattende hug
Om gnisthugget
Om de røde blades hug
Om kroppen i stedet for det lange sværd
Om hug og ikke-hug
Om den kortarmede abes krop
Lak og lim-kroppen
At sammenligne højden
Klæbrighed og sejhed
Kropshugget
De tre måder at afparere på
At stikke mod ansigtet
At stikke efter hjertet
Om udråb
Slå-væk-afpareringen
Når der er mange modstandere
Principperne for at udveksle hug
Ét-hugget
Den direkte meddelelses sind

Ildens bog
Om stedets betydning
De tre måder hvorpå man kommer modstanderen i forkøbet
At holde puden nede
At komme over vandet
At kende de herskende omstændigheder
At træde på sværdet
At vide når sammenbruddet sker
At blive fjenden
At frigøre de fire hænder
At flytte skyggen
At undertrykke skyggen
At smitte
At bringe ud af sinds-balance
Om trusler
At sive ind i
At angribe hjørnerne
At forvirre
De tre udråb
At blande sig
At knuse
At skifte mellem bjerg og hav
At slå bunden ud
At forny sig
Rottens hoved, oksens hals
Befalingsmanden kender tropperne
At slippe sværdskæftet
Klippens krop

Vindens bog
Den måde hvorpå de andre skoler bruger ekstra lange sværd
De forholdsvis stærke lange sværd inden for de andre skoler
De andre skolers brug af forholdsvis korte lange sværd
De mange måder hvorpå det lange sværd bruges i de andre skoler
Den måde hvorpå de andre skoler bruger det lange sværds stillinger
De andre skolers syn på at koncentrere sig
Fodarbejdet inden for de andre skoler
De andre skolers opfattelse af hastighed
De andre skolers opfattelse af indre og ydre

Tomhedens bog

Kilder
  Links til film og andre links til blandt andet billeder

Noter

Oversætterens åbning

Miyamoto Musashi

Da De fem ringes bog blev skrevet, var dens forfatter, den omvandrende, herreløse kriger, rōnin’en Miyamoto Musashi allerede en legende. Han levede 1584-1645. Bogen skrev han i 1645 på baggrund af sit livs erfaringer med sværdkunsten - på den tid en kunst på liv og død. Bogen er på denne baggrund et forunderligt og gribende værk om strategi (爭戰).

  Den handler om den fulde opmærksomheds betydning for alle livssituationer, om at klare en hvilken som helst situation, uanset hvem man er og hvor man er. Om at være i tomheden, som er realiseringen af det afspændte nærvær.

  Følgende tre citater antyder dens centrale emne:

”For megen fokuseren på en ting er lige så dårligt som ikke at kende den godt nok.”

”Man må nøje forstå den rytme, der får tingene til at trives og lykkes, og den rytme, der får dem til at vantrives og mislykkes.”

”Der er også rytme i tomheden.”

Miyamoto Musashis skærpede liv-død-bevidsthed bliver i bogen en indsigt i, at livets værdi opstår af dødens mulighed.

  Det er en bog om strategi og rytme på alle livets områder.

Fra danske folkeviser til De fem ringes bog

For mange år siden stod jeg uden for hovedindgangen til Samsø Folkehøjskole og trak frisk luft inden det første møde med de kursister, der havde tilmeldt sig mit og musikeren Knud Erik Bendtsens ugekursus om de gamle danske folkeviser som tekst, musik, sang og dans. Små tre kvarter var der tilbage, så skulle vi i gang.

  En taxa kører ind foran indgangen. Ud står en ung japansk kvinde. Det viser sig, at hun studerer dansk sprog og litteratur på universitetet i Tokyo, og at hun har danske folkeviser som speciale. Hun har ved et tilfælde hjemme i Japan for få dage siden læst om vores ugekursus og er lykkes med med lynets hast at få en studierejse i stand til kurset. Da hun står ud af taxaen og går op imod os, afslutter hun en rejse direkte fra Tokyo til højskolen.

  Den unge kvinde var Chiho Kondo. Hun viste sig ikke blot at evne rejsens præcision og mestre det danske sprog i emminent grad. Hun var også en exceptionelt engageret deltager i undervisningen, i sangene, i de musiske workshops og i de dramatiske fremstillinger med musik, sang og dans. Inkarnationen af sprog- og rytmesans og en inspiration for os som undervisere og for de andre kursister.

  Jeg snakkede med hende om min fascination af Miyamoto Musashi og hans De fem ringes bog, som jeg havde beskæftiget mig med i flere år.

  Det endte med et præcist defineret og kortvarigt, men intenst og frugtbart samarbejde, efter at hun var vendt tilbage til Japan. Jeg fordanskede De fem ringes bog ud fra de tilgængelige kilder og kommentarer til værket, jeg havde fremskaffet gennem årene, og hun gik min fordanskning igennem ord for ord, sætning for sætning i forhold til den original, hun havde. Hun returnerede så sine kommentarer til mig.

  På den måde blev min fordanskning gennemtjekket af en indfødt japaner, der samtidig mestrede det danske sprog.

  Jeg vil altid være Chiho Kondo dybt taknemmelig for det grundige og uselviske arbejde, hun udførte dengang.

Om denne udgave

Min følgende introduktion til Miyamoto Musashi og De fem ringes bog er i denne 4. reviderede udgave foranstillet selve De fem ringes bog sammen med beskrivelsen af zen og haiku i denne rōnin’s liv. Såvel denne nu foranstillede introduktion som oversættelsen selv er gennemgået på ny og ændret, hvor der skønnedes at kunne opnås forbedringer i forhold til 1., 2. og 3. udgaven.

Introduktion til Miyamoto Musashi og De fem ringes bog

Miyamoto Musahi var en japansk rōnin, en omvandrende, herreløs kriger på samuraiernes tid.

  Han blev født i byen Miyamoto i Mimasakaprovinsen i 1584. Han udkæmpede ifølge den gængse tolkning af hans egen beskrivelse sin første tvekamp som trettenårig [1] – modstanderen var Arima Kihei, en samurai, der var højt estimeret for sine færdigheder med sværd og lanse. Miyamoto Musashi kastede ham til jorden og slog ham i hovedet med en gren, da han prøvede at rejse sig igen.

  Da han blev tredive, havde Miyamoto Musashi kæmpet med mere end tres af sværdets mænd. Han tabte ikke en eneste af disse kampe. Selve hans kampmåde, hans strategi var det afgørende, mere end det våben han betjente sig af. Skønt han var en sværdets mester og i nogle kampe kæmpede med langt, i andre med kort sværd eller med to sværd, brugte han i flere af sine kampe andre forhåndenværende ting som træsværd, en åre eller en hegnspæl. Så gennemført var hans kampstrategi, at han også sejrede med disse teknisk set umage ”våben”. Og dog anser han i De fem ringes bog sine sejre i de nævnte år som endnu ikke fuldt ud funderet i den sande strategi. Den søger han at udvikle i de følgende tiår, hvor han når frem til at mestre strategien i en sådan grad, at han i flere af sine dueller ikke slår modstanderen ned. Modstanderen får slet ikke mulighed for at komme i kamp, men støder vedvarende mod en mur og må til sidst opgive.

  Ud over at møde sin tids bedste mænd af sværdet i duel og overvinde dem alle, var Miyamoto Musashi også med i nogle af tidens store og afgørende slag, blandt andet det senere omtalte slag ved Seki ga Hara, der varede tre grusomme dage og hvor halvfjerdstusind mennesker døde. Han overlevede ikke blot slaget selv, men også jagten og massakrerne på den overvundne hærs mænd, som han havde kæmpet sammen med.

  Musashis deltagelse i slaget ved Seki ga Hara er udgangspunktet  for Eiji Yoshikawas store picareske roman Musashi, der udkom som føljeton fra 1935-39 og siden er udkommet i oplag efter oplag [2]. Den åbner med, at Musashi befinder sig midt på slagmarken mellem tusinder af lig sammen med sin ven Matahachi dagen efter, at slaget er forbi. Eiji Yoshikawas kæmperoman er blot ét udtryk for Miyamoto Musashis berømmelse og ry, der har holdt sig gennem historien op til nu. Hans liv kendes stadig og De fem ringes bog studeres og bruges fortsat.

  Miyamoto Musashis familie var en gren af en indflydelsesrig klan fra Japans sydlige ø Kyūshū, harimaklanen. Hans far var samurai. Sidstedelen af sin barndom voksede Miyamoto Musashi op hos en onkel, der var præst.

  Miyamoto Musashi var ikke selv samurai, men var naturligvis dybt præget af samuraiens moralkodeks, hvis indhold samles i betegnelsen bushido, der allerede var i brug i Japan i 1700-tallet, men først får sit endelige indhold, som vi kender det i dag, i slutningen af 1800-tallet. Bu: militær, shi: mand, do: måde, eller vej, altså: Krigerens vej med bibetydningen ridderlige dyder, eller ridderlig levevis. Den indbefatter stoisk udholdenhed, at man lever indforstået med muligheden for lidelse og død, værdsætter sit land, er loyal over for landets ledelse. Der blev lagt vægt på ubrudt fysisk træning og forbedring af sine kampteknikker, en streng zenagtig disciplin til udvikling af sin karakter og den selvtillid, indre styrke og selvkontrol, som samuraien havde brug for, når han stod ansigt til ansigt med sin modstander i en kamp på liv og død med barberbladsskarpe sværd.

  I Miyamoto Musashis strategi indgår på denne baggrund udviklingen af tålmodighed forbundet med den totale opmærksomhed og det absolutte nærvær, der skaber præcision og konstant selvudvikling i kampsituationer, men også i ethvert af de gøremål, der findes i dagliglivet, hvis ideal er nøjsomhed.

  Hvor samuraiens moralkodeks var forbundet med at være indforstået med dødens mulighed, at gå i døden for sin herre, ligger vægten i Musashis strategi i modsætning hertil på at være åben for én eneste ting: Selv at vinde med livet i behold. Intet andet.

  I de tyve år mellem sit tredivte og halvtredsindstyvende år perfektionerede Miyamoto Musashi som nævnt sin kampteknik, gennemtænkte sine erfaringer, udvidede sin viden på mange områder og udviklede sig til også at blive en kompetent kunstner og håndværker. Han skrev kalligrafi, udførte træ- og metalskulpturer og blev en stor sumiemaler. En af de mest anerkendte i Japans kunsthistorie.

  Musashi var gennem sit liv udøvende kunstner på ikke mindre end følgende områder: Sværdkamp, poesi, skulptur, malerkunst, teens vej, recitation af nohspil, haveanlæggelse, byplanlægning og tømrerarbejde.

  Sumie er et zenudtryk for en malemåde, hvor man bruger pensel og sort blæk på tyndt papir. Penslen er lavet, så den opsuger meget blæk, som det tynde papir hurtigt absorberer. Man skal arbejde hurtigt, præcist, nærværende og samtidig let, svævende og bevægeligt, for at papiret ikke gennemvædes så meget, at det går i stykker. Rolig koncentration, så få linjer som muligt malet på den kortest mulige tid. Ingen overvejelse, men indsigt og inspiration i ét nu, ingen visken ud, retoucheren eller laven om. Man kan sige, at penslen af sig selv udfører arbejdet. Kunstneren lader den blot bevæge sig uden hans bevidste indgriben.

  I sumie er hensigten at lade sjælen i det malede være i bevægelse på papiret. Ikke sådan, at tingen og dens sjæl repræsenteres af billedet, men så de er levende i billedet. Hvert eneste penselstrøg må gennemtrænges af det levendes pulsslag. Den linje, en sumiekunstner maler, er endegyldig, intet kan ændre den. Den er præcis og uundgåelig som et lyn. Når billedet skabes, er der ikke andet end tomhed, den tomhed som er fri og uhindret bevægelse. Når denne bevægelse i tomhed er fuldført, er sumiebilledet en realitet i sig selv og ikke en kopi af noget andet. Bjergene, skyerne, floderne, træerne, bølgerne, fuglene, figurerne, der er tegnet, er virkelige på samme måde som et bjerg, en sky, en flod, et træ ude i landskabet er det. Billedet ligner ikke. Det er. Det er gennemtrængt af livet, er som livet selv, og den beskrevne maleteknik medfører, at man som i livet ikke kan gøre gjort ugjort. Sumie er i overensstemmelse med den zenopfattelse, der siger, at livet skal gribes i det øjeblikkelige nu, ikke før, ikke efter [3].

Noter

[1] Som nævnt i note 33 anfører Kenji Tokitsu, at Miyamoto Musashi reelt kun var 12 år.

[2] Udkom på engelsk i 1981 (Harper & Row, 970 sider).

[3] Om sumie se blandt andet The Essentials of Zen Buddhism. An Anthology of the Writings of Daisets T. Suzuki; Shozo Sato: The Art of Sumie; Joan Stanley-Baker: Japanese Art. To nyere bøger om Miyamoto Musashi gennemgår begge med hvert deres fokus hans hele liv og færden og kunstneriske arbejder. I de to bøger er der fine analyser af Musashis kunstneriske abejder, især hans sumiekunst. Den ene er den i note 33 nævnte Kenji Tokitsu: Miyamoto Musashi. His Life and Writings, den anden William Scott Wilson: The Lone Samurai. The Life of Miyamoto Musashi.