Læseprøve

Kolofon

Solsange. Digte

© Hugo Hørlych Karlsen, NordØsten Forlag  NordOsten Books

2. oplag 2015, ebog

ISBN 978-87-91493-45-4

1. oplag udkom som trykt bog på Forlaget Kimære 1989

Sat med Verdana

Må digitalt eller i udskrift bruges af køberen af denne ebog.

  Må ifølge copyrightbestemmelserne, der beskytter forlagets og forfatterens arbejde, hverken kopieres analogt eller digitalt til andre eller offentliggøres uden forudgående aftale med forlag og forfatter.

NordØsten Forlag  NordOsten Books

www.nordosten.dk

Se flere af Hugo Hørlych Karlsens digte og romaner i  NordØsten Forlag  NordOsten Books’ samlede katalog:

www.nordosten.dk

Indhold

I – uden ord –

II – broen (suite) –

1

2

3

4

5

6

7

8

III – sagn –

Nattens konge

Dagens gæst

Langsom fugl

Solulv

IV – steder og stemmer –

1

  Sådan blev solen skabt

  Engang

  Jeg har leget ved åen,

  Længsel

2

  Strand

  By

3

  Morgensang

  Solarvise

  Aftenhymne

  Bueskytten

  Sådan kan man kun

  Under himlen

  Strejf

  Genkomst

4

  Eventyr

  Drømmende huse

  Elver

  Solformørkelse

  Sangen om den gode tavshed

  Åben historie

  Sagn

  Nu

5

  Med lyset i hælene

  Jordens sang

  Grenen

V – i tiden, jord og skrift –

VI – om seks milliarder syv hundrede og fem og fyrre år –

VII – stemmer og jord –

VIII – sivbåden vugger –

I – uden ord –

Så længe jeg lever

lader jeg tiden gå

som et strå

i vinden

lader arbejdet hvile

som en ring

i vandet

lader latteren lege

som et barn

i min krop

lader det usigelige ske

som i glimtet

fra dine øjne

lader kroppen leve

som i dine hænder

uden ord

lader smerten være

som en fisk

i vandet

lader dagene gå

som en god ven

på vejen

II – broen (suite) –

1

Moses

har de korteste ben i dette land,

tager landsbyens mindste skridt,

men større nummer

i gummistøvler end hans

kan ingen slæbe med sig.

Moses

ser ud over kornets duven.

Han ved,

han er verdens største mand

med alle tiders ældste mor.

Siden hendes mands død

under den kæntrede traktor

har hun levet evigt

med sin søn,

den første

og sidste.

Lagt efter hinanden

i en lige linje

lodret væk fra jorden

når skridtene,

han har taget,

forbi månen,

ind mellem stjernerne

til den himmel,

han ved,

han en dag skal nå.