Sønderhoning

Sønderhoningdansen og sønderhoningmusikken er en mindst 300 årig musik og dans for sømænd og skipper"piger".

  Den skabtes i Sønderho på Fanø og er stadig levende der efter en ubrudt tradition. I Nordby udviklede en beslægtet dans sig, nemlig fanniken.

  Det er en af de ældste, mest inciterende og mest levende musik- og danseudøvelser herhjemme, en pardans med særligt duvende trin og en særlig fatning i runddansen og med gang fremad ind imellem.

  En på en gang stiliseret og fri, livlig dans til æggende melodier, mange af dem oprindelig bragt til Sønderho eller Nordby af en nynnende sømand, når han vendte hjem fra de fjerneste egne på kloden. Han selv eller den stedlige spillemand har da føjet dem ind i rækken af de melodier, der efterhånden var blevet øens egne.

Fanøs æra som fiskerleje og søfarts"nation" kulminerer i 1800-tallet og afsluttes med sejlskibstidens ophør omkring 1900. Da tager dampskibene og en ny tid over.

  Men musikken og dansen lever. Der er en ubrudt spillemandstradition og dansetradition på øen, og mange udenøs fra opsøger sønderhoningmusikken og -dansen ‒ både på Fanø og når folkemusikerne fra øen spiller rundt omkring på fastlandet.

Sømændenes og deres kæresters, koners og børns liv har været fyldt med gensynsglæde ved hjemkomster, sammenkomster og bryllupper, men også med savn, når mændene var på havet ofte flere år ad gangen, og med sorg når nogle af dem blev...

  Sønderhoningmelodierne udtrykker da også både lune og galskab, sorg og savn.

NordØsten NordOsten Books’ bøger med relation til Fanø og sønderhoning:

Den første sønderhoning og Hollænderen

Sønderhoning. Dans mellem ebbe og flod

Læs interviewet med Hugo Hørlych Karlsen om Den første sønderhoning i DR-programmet Vita og Indblik, Radio Syd

Videoer med sønderhoningdans og -musik:

Sønderhoning 1

Sønderhoning 2

Sønderhoning 3

Sønderhoning 4

Sønderhoning 5