NordØsten
NordOsten Books
Hugo Hørlych Karlsen:
Længslens land. Vejen til Jerusalem
Roman
Trykt udgave: 2. reviderede udgave
Forlaget Hovedland 2003, 206 sider, paperback
ISBN 978-87-7739-678-6
78,00 DKK
Bestil trykt udgave.
Ebogsudgave: 3. reviderede udgave
NordØsten Forlag 2012, 149 sider, epub, 214 KB
ISBN 978-87-91493-27-0
78,00 DKK
Bestil ebogsudgave hos NordØsten, få link pr. mail til download, betal med bankoverførsel.
Eller gå til vores ebogs-webshop nordosten.ebog.dk til straks-download, betal der med betalingskort eller MobilePay.
Ebogen er også på ereolen.dk
”En meget velskrevet og gribende bog.” Gudrun Lau Bjerno, Indbindingscentralen.
”En dyb indlevelse i de forfulgtes kår, en række beåndede børne- og kærlighedsskildringer – og et internationalt udsyn der ikke er dagligkost i dansk litteratur.” Søren Schou, Information.
Romanens handling udspiller sig i tidsrummet fra 1930’erne til i dag og skildrer palæstinensiske og jødiske skæbner, fire familier og deres liv i nærheden af Jerusalem og i landflygtighed.
Længslens land handler om barndom og opbrud, om kærlighed og adskillelse, om længsel og splittelse og eksistens trods alle ods.
En fængende roman om Palæstina og Israel. Dens atmosfæremættede historiske billeder og indsigtsfulde skildringer af barnets verden, af den unges kærlighed og af den voksnes splittelse kaster opklarende lys over nutidens forhold.
”Du må ikke mere håbe på at se din familie igen som noget, der vil ske eller skal ske, men som noget, der kan ske. Du skal tænke på dig selv og gøre dig klart, at du ikke mere er et barn. Som alle andre mennesker har du mistet din barndom og får den aldrig tilbage, kommer aldrig til at leve på den måde mere. Nu må du tænke på, hvordan du vil leve videre som den voksne kvinde, du faktisk har været i mange år.”
Brev fra en læser
Uddrag fra en kvindelig læsers brev til Hugo Hørlych Karlsen om Længslens land:
"Jeg læste den på to dage, kunne ikke slippe den og forsømte hjem og børn på det grusomste…
Menneskene står så hele og virkelige frem fra bogen. Den er en dokumentation over, at mennesket ikke svæver frit rundt i sig selv – hvert menneske har en mening med sit liv tæt forbundet til jorden og til de mennesker, det er født iblandt, og uden dette sammenspil vil mennesket have svært ved at leve – leve fra – og skabe sit liv. Menneskene i bogen lever mentalt i en afgrund, fordi deres skæbne blev taget fra dem, og de kan ikke finde en ny retning at leve i… Og du har oven i købet undgået at blive sentimental…
Da soldaten – den israelske - fortæller Maria sit eget liv og det fletter sig sammen med hendes – det er mesterligt. Og de forskellige indfaldsvinkler du får ved at bruge både hovedpersonen og så bipersoner som ”jeg”er… Dit fortælletalent og den anderledes opbygning holder spændingen til det sidste.
Det mest chokerende øjeblik er, da soldaten fortæller Maria om den nat, han reddede hende: ”Mens Gabriels mor blev ved med at skyde vildt efter os”! Der står det jo grufuldt klart, at det er altid en mor, en far, en eller andens datter eller søn, som skyder efter en andens mor, far, søn, datter! Altid når der bliver skudt er det tilfældet. Vi er jo alle børn og spørgsmålet slider i vores hjerter, når vi læser din bog: Hvordan kan vi gøre det!
Digtet ”Det du jager ud i mørket, kommer tilbage fra mørket” er så enkelt og klart og sandt, at jeg ved, de ord vil komme tilbage for at blive citeret mange gange.
Beskrivelsen… falder ind gennem sanserne til en ny forståelse af vores sammenhæng med jorden. Mvh Ida Bertelsen."
Forlag og bogsalg
Trykte bøger, lydbøger, ebøger
Bestilling direkte hos os:
Ring 98 58 22 00, mail,
eller afkryds i Bestillingsliste.
Ønskes ebøger direkte fra os, leveres de
inden for 24 timer
i epub, mobi og pdf.
Betales med bankoverførsel.
Ønskes straks-download af ebøger, gå til vores ebogs-webshop nordosten.ebog.dk
Betales med betalingskort
eller MobilePay.
Trykte bøger og lydbøger
bestilt inden 13:00 hverdage afsendes samme dag.
Forsendelse til posttakst.
Lindhardt og Ringhofs
Hugo Hørlych Karlsen-udgivelser i
Cookies
Hverken vi selv, eller one.com, som denne hjemmeside er hostet hos, bruger cookies.