Læseprøve

Kolofon

De fem ringes bog. Gorin no sho

På dansk ved, med kommentarer, efterskrift og forsidelayout af Hugo Hørlych Karlsen

© Hugo Hørlych Karlsen, NordØsten Forlag  NordOsten Books 2015

ISBN 978-87-91493-44-7, 3. reviderede udgave

Sat med Verdana

Må digitalt eller i udskrift bruges af køberen af denne ebog.

  Må ifølge copyrightbestemmelserne, der beskytter forlagets, forfatterens og oversætterens arbejde, hverken kopieres analogt eller digitalt til andre eller offentliggøres uden forudgående aftale med forlag, forfatter og oversætter.

Forsiden viser et selvportræt malet af Miyamoto Musashi.

  Kalligrafien til højre for selvportrættet er også af Miyamoto Musashi. De to øverste, store tegn betyder Kampens sjæl (eller Kampens vitalitet, Kampens ki, senki), mens de efterfølgende små tegn citerer den kinesiske tangdigter Bo Juyi:

“Den kolde flod holder månen,

  dens klarhed ‒ som et spejl”.

  I Bo Juyis digt efterfølges de citerede ord med denne afslutning på digtet:

  “Aftenvinden smelter sammen med frosten

  ‒ gennemborende som et sværd.”

  Tegnene til venstre for selvportrættet angiver Miyamoto Musashis navn og titlen De fem ringes bog.

NordØsten Forlag  NordOsten Books

www.nordosten.dk

NordØsten NordOsten Books har også udgivet følgende kinesiske klassikere:

  Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder.

  Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften.

Andre Kina-relaterede ebøger findes i NordØsten Forlag  NordOsten Books’ samlede katalog: www.nordosten.dk

Tak til Chiho Kondo for hjælpen med afsluttende at sammenholde den danske oversættelse med den japanske tekst.

Indhold

Oversætterens forord

Miyamoto Musashi: De fem ringes bog

  Forord

  Jordens bog

  Vandets bog

  Ildens bog

  Vindens bog

  Tomhedens bog

Om Miyamoto Musashi

Zen og Miyamoto Musashi

  Uddrag af Takuans brev til Yagyû Tajima no kami Munenori

Haiku og Miyamoto Musashi

De mange Musashi’er

Vejen til fordanskningen af De fem ringes bog

Kilder

Noter

Oversætterens forord

Da De fem ringes bog blev skrevet i 1645, var dens forfatter, den omvandrende, herreløse kriger, rōnin’en Miyamoto Musashi allerede en legende.

  Den handler om den fulde opmærksomheds betydning for alle livssituationer, om at klare en hvilken som helst situation, uanset hvem man er og hvor man er.

  Følgende to citater antyder dens centrale emne:

  “For megen fokuseren på én ting er lige så dårligt som ikke at kende den godt nok.”

  “Man må nøje forstå den rytme, der får tingene til at trives og lykkes, og den rytme, der får dem til at vantrives og mislykkes.”

  Beskrivelsen af Miyamoto Musashi og hans dramatiske liv er i denne 3. reviderede udgave efterstillet selve bogen sammen med beskrivelsen af zen og haiku i denne rōnin’s liv. Såvel efterskrift som oversættelsen selv er gennemgået på ny og ændret, og efterskriften udvidet, hvor der skønnedes at kunne opnås forbedringer i forhold til 1. og 2. udgaven.

Miyamoto Musashi: De fem ringes bog

Forord

Jeg vil for første gang beskrive den strategiens vej 1, som jeg gennem mange år selv har udviklet og som jeg kalder for Niten Ichiryû 2. Det er i begyndelsen af den tiende måned i kaneiperiodens tyvende år 3. Jeg gik op på Iwatobjerget i Higoområdet i Kyūshū for at tilbede himmelen 4, bede til Kannon 5 og for at ære de døde. Jeg er Shinmen Musashi no Kami Fujiwara no Genshi, født som kriger 6 i Harimaprovinsen. Jeg er fyldt tres år.

  Lige siden min ungdom har jeg helliget mig strategiens vej, og jeg udkæmpede min første duel, da jeg var tretten år 7. Min modstander var en sværdets mand, som hed Arima Kihei fra Shintôryûskolen, og jeg sejrede. Da jeg var seksten år gammel, vandt jeg over en stor sværdets mand ved navn Akiyama fra Tajimaprovinsen. Som enogtyveårig tog jeg til hovedstaden 8, mødte sværdets mænd fra alle områder af landet, kæmpede mod mange af dem, og jeg sejrede i alle disse kampe.

  Herefter tog jeg til den ene provins efter den anden, mødte sværdets mænd fra de forskellige skoler og kæmpede lidt over tres dueller med dem. Jeg tabte ikke en eneste.

  Dette skete mellem mit trettende og mit otteogtyvende eller niogtyvende år.

  Da jeg var blevet tredive år, tænkte jeg over den vej, jeg var gået og forstod, at jeg ikke havde sejret, fordi jeg havde fået indsigt i og tilegnet mig alle fægtekunstens hemmeligheder, men mere fordi jeg havde naturlige evner for denne vej, fordi det var himmelens bestemmelse med mig, eller fordi de andre fægteskolers strategier ikke er gode nok. Herefter søgte jeg at komme til en dybere forståelse, og efter at have disciplineret mig selv og studeret dag ind og dag ud stod jeg omkring mit halvtredsindstyvende år ansigt til ansigt med strategiens sande vej.

  Siden den tid har jeg levet uden at have brug for at følge nogen anden vej. Efter at have indset strategiens principper har jeg overført dem på forskellige kunstneriske områder og færdigheder og har ikke haft brug for nogen læremester 9.

  Derfor citerer jeg under nedskrivningen af denne bog heller ikke fra buddhismens eller confucianismens gamle kilder eller bruger stof fra de gamle militærafhandlinger og krigstaktikker. I overensstemmelse med Himmelens og Kannons vej har jeg taget min pensel og begynder at skrive i denne tigerens time 10 om natten, den tiende måneds tiende dag.

...

Vejen til fordanskningen af De fem ringes bog

For en god del år siden stod jeg uden for hovedindgangen til Samsø Folkehøjskole og trak frisk luft inden det første møde med de kursister, der havde tilmeldt sig mit og musikeren Knud Erik Bendtsens ugekursus om de gamle danske folkeviser som tekst, musik, sang og dans. Små tre kvarter var der tilbage, så skulle vi i gang.

  En taxa kører ind foran indgangen. Ud står en ung japansk kvinde. Det viser sig, at hun studerer dansk sprog og litteratur på universitetet i Tokyo, og at hun har danske folkeviser som speciale. Hun har ved et tilfælde læst om vores ugekursus og er lykkedes med inden for kort tid at få en studierejse i stand til kurset. Da hun står ud af taxaen og går op imod os, afslutter hun en rejse direkte fra Tokyo til højskolen.

  Den unge kvinde var Chiho Kondo. Hun viste sig ikke blot at evne rejsens præcision og mestre det danske sprog i emminent grad. Hun var også en exceptionelt engageret deltager i undervisningen, i sangene, i de musiske workshops og i de dramatiske fremstillinger med musik, sang og dans. Inkarnationen af sprog- og rytmesans og en inspiration for os som undervisere og for de andre kursister.

  Jeg snakkede med hende om min fascination af Miyamoto Musashi og hans De fem ringes bog, som jeg havde beskæftiget mig med i flere år og studeret på flere sprog uden at være i stand til selv at læse den direkte på japansk.

  Det endte med et præcist defineret og kortvarigt, men intenst og frugtbart samarbejde, efter at hun var vendt tilbage til Japan. Jeg fordanskede De fem ringes bog ud fra de tilgængelige kilder og kommentarer til værket, jeg havde fremskaffet gennem årene, og hun gik min fordanskning igennem ord for ord, sætning for sætning i forhold til den japanske original og returnerede sine kommentarer til mig.

  På denne måde blev min fordanskning gennemtjekket af en indfødt japaner, der samtidig mestrede det danske sprog.

  Jeg vil altid være Chiho Kondo dybt taknemmelig for det grundige og uselviske arbejde, hun udførte dengang.

Noter

1 Heihô. Tegnet for vej læses som michi på japansk, som do på kinesisk, og det svarer til det kinesiske dao. I Musashis sammenhæng henviser det til selve krigerens måde at leve på – at han helliger sig sværdets vej og lever i overensstemmelse med den kosmiske energis love.

2 Niten Ichiryû: To-himle-som-en-skolen. Den benævnes også sommetider Nitô Ichiryû: To-sværd-som-et-skolen.

3 1643.

4 Dette henviser til shintô, den oprindelige japanske religion, der er forbundet med tilbedelse af forfædre og naturen.

5 lnden for buddhismen er Kannon barmhjertighedens gudinde.

6 Bushi.

7 13 år er den udbredte angivelse af Musashis alder. Kenji Tokitsu anfører imidlertid i sin Miyamoto Musashi. His Life and Writings, at Musashi ret beset ud fra datidens angivelser reelt kun var 12 år dengang.

8 Kyoto.

9 De områder, som Musashi beskæftigede sig med, var traditionelt forbundet med, at man studerede under en mester. Efter at have studeret forskellige kunstneriske retninger og håndværk under forskellige skoler forlod han disse systemer efter at have forstået strategiens sande vej – det er blandt andet det, han vender tilbage til i den afsluttende beskrivelse i Tomhedens bog.

10 Kl. 4 om morgenen.