Tiger imod tiger Læseprøve

NordØsten

NordOsten Books

 

 

Læseprøve

 

Kolofon

 

Tiger imod tiger. Kinesiske fabler

 

© NordØsten Forlag NordOsten Books 2011

 

Sat med Verdana

 

Må digitalt eller i udskrift bruges af køberen af denne ebog.

Må ifølge copyrightbestemmelserne, der beskytter forlagets og oversætterens arbejde, hverken kopieres analogt eller digitalt til andre eller offentliggøres uden forudgående aftale med forlag og oversætter.

 

ISBN 978-87-91493-24-9: Ebog 2. reviderede udgave

ISBN 87-7483-297-2: Trykt bog med titlen Kinesiske fabler

 

NordØsten Forlag NordOsten Books

www.nordosten.dk

 

NordØsten NordOsten Books har også udgivet kinesiske klassikere:

– De to kinesiske klassikere Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder, ny, revideret oversættelse af Hugo Hørlych Karlsen, ebog, 2. reviderede udgave, ISBN 978-87-91493-41-6. Ebogslæser ilagt ebog, ISBN 978-87-91493-42-3.

– Som særskilt appendiks til ovennævnte ebog Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen: Appendiks til ebogen: Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder, ISBN 978-87-91493-43-0, pdf-format.

Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften. På dansk ved Hugo Hørlych Karlsen, ebog, ISBN 978-87-91493-16-4.

 

Andre Kina-relaterede ebøger i NordØsten Forlag NordOsten Books’ samlede ebogskatalog:

www.nordosten.dk/E-boeger.html

 

Indhold

 

Forord

Kong Løve og sjakalen

Liang Yang opdrætter tigre

Tiger imod tiger

Hvordan tigeren reddede sit liv

Tigeren og pindsvinet

En tigerdukke i tigerskind

En taoistisk præst redder en tiger

Ruo Shi søger at helgardere sig mod tigeren

En tiger bliver bedt om at udøve barmhjertighedsgerninger

En tiger bliver brændt af i en hule

Når man opdrætter en leopard til at fange rotter

Leoparden stjæler en høne

Den brune bjørn

Bjørnene i Yangdubjergene

Sådan får man en ulv på krogen

Ulvens natur

En utaknemmelig ulv

Ræven låner tigerens skrækindjagende egenskaber

Om at spørge en ræv om at få dens skind

Ræven med oksehalen

Orangutangerne

Aben der gjorde sig vigtig

Tre til morgenmad og fire til aftensmad

Yang Youji rammer den hvide abe

Aberne drikker brændevin

Abeopdrætteren og aberne

En indeburet abe

En abe med gult hår spiser tigerens hjerne

Sådan blev hjorten fanget

En ung hjort i Linjiang

Moskushjorten smider sin moskus væk under presserende omstændigheder

Om at stå ved en træstub og vente på harer

Jiu Fanggao leder efter ædle heste

De gamle heste kender selv vejen

Bo Lee og hesten der tilbagelægger tusind li på en dag

Tidobbelt pris for en hest

Et æsel i det gamle Quian overspiller sin rolle

Om at spille på lut for en ko

En okse der stanger og en hest der vrinsker

Får i tigerpels

Yang Bu slår sin hund

En galsindet hund og sur vin

En jagthund dræber en falk

Når katte er bange for mus

Katten fanger både mus og kyllinger

Katten ønsker musen til lykke med dens fødselsdag

Den vegetariske kat

Løvekatten og den kæmpestore rotte

I Yongshou er der et hus befængt med mus

Markmus

Sådan drukner man rotter

Sådan brænder man rotter af, og huset med

Den ene kan gnave og den anden kan stikke

Rotten har pels

Hverken fugl eller fisk

En lunefuld fugl

Lu Ban udskærer en fugl Fønix

En yuanchufugl og en ugle

Hvordan zhouzhoufuglen drikker vand

En zhenfugl og en slange

Fuglen med de ni hoveder

Spurven ler ad fuglen Rok

En spurv bliver forfulgt af en høg

Spurven holder stort gilde

Påfuglen der elskede sin hale

Gribben mader sine unger

Uglen flytter

Ugle

Falk

Ørnen der forvandlede sig til en turteldue

Turteldue

Duerne og vildkatten

En underlig skade

Skadereder og lavtsiddende grene

Skade og spætte

Markisen af Lu byder en havmåge velkommen

Havmåge

Da de hvide gæs blev fanget

Fuglen der blev ramt blot ved at høre buestrengen synge

Sneppens kamp med muslingen

Storken flytter rede

Kragens lære

Sådan efterligner man skadens skrig

Papegøjen tager kampen op mod ilden

En papegøje og en spætte

Spætten efterligner menneskers tale

Isfuglen flytter sin rede

De sorgløse svaler

En diskussion mellem en svale og en flagermus

En høne og en krage

Agerhønsene

Om at forveksle en vildand med en høg

Hr. Ye elsker drager

Den hvide drage

Floddragen på Sydbjerget

Ci Fei dræber floddragerne

En stor slange og en lille slange

Sådan tegner man en slange og giver den fødder

Sådan spiser man slanger

En fasan og en slange

Gaotingslangen

Om at give en skildpadde vand

Skildpadden går over broen

Om at forveksle en havskildpadde med blødt skjold med en landskildpadde

Frøen i brønden og havskildpadden

Tudse, frø, flue og hane

Den underordnede embedsmand

Sådan hjælper man hinanden

Manden fra staten Zheng der elskede fisk

Karussen i hjulsporet

Hvordan ganfisken blev fanget

Kuglefisk

Blækfisk

Sneglen fra Zhongzhou

En gekko og en skorpion

Edderkoppen og slangen

En skolopender og en orm

En grådig møgbille

En knæler prøver at standse en vogn

En knæler prøver at fange en cikade

Han dræbte sin far ved at slå en flue ihjel

Zhuang Zi og sommerfuglen

Den fangne hejre

De to hejrer

Kinesiske dynastier

Kilder og noter

 

Forord

 

Det dragende ved fabler, der oftest bruger dyr som hovedpersoner, skyldes uden tvivl mindst fire ting:

- at de til trods for deres enkelhed i sprog, handling og persontegning altid har leveret en nuanceret og eksistentielt dybdeborende oplevelse, som man ikke får på trods af, men på grund af deres enkelhed i fremstillingen

- at deres eksistentielle problemstillinger er så almene, at man gang på gang finder samme grundtyper, personer og handlingsmønstre blandt vidt forskellige folkeslags og historiske tidsperioders varianter

- at deres almene og typiserende fremstilling er forbundet med en oplevelse af, at de er individuelt vedkommende

- at de varierer mellem den ene gang at moralisere åbenlyst og voldsomt og næste gang med pokeransigt underfundigt og indirekte at satirisere over menneskers dårskaber og sociale uretfærdigheder – i nogle fabler gravalvorligt, i andre humoristisk, satiriserende eller fulde af ironi.

Skønt farvet af tid og sted og sociale variabler rummer fablen således noget alment, der erfares som individuelt.

 

Fablen defineres som en fortælling, der overvejende skildrer dyr som personifikationer af menneskelige egenskaber, laster og dyder, dumheder og klogskaber. Et andet vigtigt træk er imidlertid, at fablen i sin enkle, næsten maskeagtigt endimensionale form samtidig som i en prisme mangfoldigt skildrer livets forviklinger og uudtalelige, eller uerkendte realiteter i små, barokke glimtskildringer af livsforhold – følelser, relationer mellem mennesker, erkendte som uerkendte.

 

De ældste af denne samlings kinesiske fabler stammer tilbage fra det 11. århundrede f.v.t., den yngste fra midten af 1900-tallet – således kommer for eksempel “Rotten har pels”, “Markmus”, og “Ugle” fra Sangenes Bog, den ældste samling af kinesisk poesi, der består af 305 sange, der var kendt mellem det 11. og 6. århundrede f.v.t., det vil sige fra slutningen af Shang Dynastiet til begyndelsen af Østlige Zhou Dynasti (se fortegnelsen over dynastier sidst i bogen), “Den hvide drage” er fra Han Dynastiets periode, “Havskildpadden der gik over broen” fra Song Dynastiets, novelle-fablen “En utaknemmelig ulv”, skrevet af Ma Chung-hsi, fra Ming Dynastiets, og “De to hejrer” fra tiden omkring kommunisternes magtovertagelse i Kina.

Men ret beset er de fleste fablers alder vanskelig at stadfæste præcist, for det man kender, er den første overlevering, der dukker op til overfladen, oftest i form af en skriftlig nedtegning. Den mundtlige tradition og ikke kendte skriftlige varianter har eksisteret gennem århundreder.

 

Hovedparten af disse kinesiske fortællinger er flere årtusinder gamle, hvad historisk alder angår, og samtidig nye og friske for oplevelsen – de fortæller medrivende om menneskers dår- og dejligskaber i dyreskikkelsens form eller i den barokke situationsfortællings lynglimt. Der optræder ikke mindre end 95 forskellige dyr i de i alt 124 fabler, der præsenteres her.

Med deres fremmedartede lokaliteter og landskaber, og på baggrund af en kulturel og litterær tradition, der i det store og hele var uberørt af vestlig påvirkning, indeholder de samtidig på mange planer fabelelementer, vi også kender fra den vestlige og danske tradition. Man kan glæde sig over lighederne, og frydes over forskellene.

 

Kong Løve og sjakalen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Engang fangede kong Løve en sjakal langt inde i bjergene og skulle lige til at æde den, da sjakalen tiggede og bad:

“Deres Majestæt, hvis De lader være med at spise mig og lader mig gå, vil jeg bringe Dem to hjorte hver dag.”

Kong Løve blev så tilfreds med dette forslag, at han nikkede bifaldende.

Der gik et helt år, og på bjerget var der nu ikke flere hjorte tilbage, som sjakalen kunne give til kong Løve. Så sagde kong Løve til sjakalen:

“Du har dræbt mange hjorte i det forløbne år, men nu er det dig, der står for tur. Hvad siger du til det?”

Sjakalen stod tavs, den kunne ikke finde på noget at sige. Pludselig sprang kong Løve på sjakalen og spiste den med hud og hår.

 

Liang Yang opdrætter tigre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Liang Yang var dyrepasser for den embedsmand, der stod for Det Vestlige Zhou Dynastis Kong Xuans dyrehold. Liang Yang kunne tæmme et hvilket som helst vildt dyr, uanset om det bevægede sig på jorden eller i luften – tigre, ulve, gribbe og ugler. Når han havde tæmmet dem, levede dyrene fredeligt sammen.

Kong Xuan var bange for, at Liang Yangs overlegne dygtighed skulle gå tabt, når Liang Yang ikke selv var der mere, og derfor bad han Mao Qiuyuan om at gå i lære hos ham. Liang Yang sagde til Mao:

“Jeg er ikke andet end en ganske almindelig dyrepasser. Jeg har ikke fået en eller anden fuldendt teknik, som jeg kan give videre til dig. Hvordan skulle det dog være gået til? Men hvis jeg ikke fortæller dig et eller andet, vil Hans Majestæt anklage mig for at ville skjule noget, så jeg vil fortælle dig, hvordan jeg opdrætter tigre.

Alle utålmodige og hidsige dyr vil have, at man adlyder dem, og de bliver rasende, hvis man ikke gør det. Så tigeropdrættere tør ikke fodre dem med levende dyr af frygt for, at tigrene vil blive rasende i deres forsøg på at fange de genstridige. Det er heller aldrig sket, at man har fodret tigeren med et helt dyr, for det er et stort og krævende arbejde at bide og rive det i stykker. En tigeropdrætter skal vide, hvornår tigeren er sulten, og han skal vide, hvad der irriterer den. Selv om tigre og mennesker tilhører forskellige arter, har tigrene et godt forhold til deres opdrættere, fordi opdrætterne kender tigrenes tilbøjeligheder og aldrig modarbejder dem.

Jeg har aldrig gjort mine tigre rasende ved at nægte at adlyde dem, men jeg har heller aldrig behaget dem med overdreven underdanighed. Gentagen overdreven glæde følges altid af blind vrede, og gentagen blind vrede følges altid af overstrømmende opstemthed, og ingen af delene er godt. Nuvel, jeg er altid rolig og dæmpet og aldrig overdrevent underdanig, men heller ikke alt for kommanderende. Så fuglene og vilddyrene oplever mig som en af deres egne, og de lever i min have, som om det var deres egen, og de længes aldrig efter skoven, havet, bjerget eller dalen.”

 

Tiger imod tiger

 

En dag i forårs- og efterårs- og de stridende staters periode drog Guan Zhuangzi, en berømt helt fra staten Lu, og Guan Yu raskt af sted på en vigtig rejse. Ved mørkets frembrud kom de gennem en dyb dal og stod pludselig over for to tigre, der kom op at slås om, hvem af dem der skulle have menneskekød til aften. Guan Zhuangzi trak øjeblikkeligt sit sværd og for frem for at dræbe tigrene. Guan Yu standsede ham og sagde:

“Tigre er griske og rovbegærlige, og de elsker menneskekød. Nu slås de to tigre om maden, og jeg er sikker på, at den svageste af dem vil blive dræbt og den stærkeste såret. Så behøver du blot dræbe den, der er såret, og de vil begge være døde. På den måde vinder du ry for at have dræbt to tigre, men faktisk vil du ikke have spildt ret mange kræfter på det.”

Guan Zhuangzi lyttede til dette råd, og til sidst dræbte han den sårede tiger uden nogen form for anstrengelse.

 

Hvordan tigeren reddede sit liv

 

For mange, mange år siden gravede en jæger et hul dybt inde i bjergene og anbragte en fælde hen over det. I samme øjeblik en pote rørte fælden, ville den smække sammen og poten blive spændt uhjælpeligt fast.

Engang blev en tiger fanget i denne fælde. Den kæmpede hårdt for at komme fri, men kunne ikke. Den blev rasende, den sprang og hoppede, hev og sled desperat, og til sidst brækkede poten af i fælden, og tigeren flygtede.

Var tigeren ikke glad for sin egen pote? Gjorde det ikke ondt at brække sin egen pote af? Men tigeren ville hellere bære den ubærlige pine og miste sin pote end blive fanget og miste sit liv. På denne måde tilpasser man sig vanskelige omstændigheder.

 

Tigeren og pindsvinet

 

En tiger havde længe sneget sig omkring i bjergenes skove uden at finde noget at spise. Den blev så sulten, at den forlod bjergene og kom ned til markerne.

Der gik lang tid, og pludselig så den en klump kød i græsset et stykke fremme. Glad over al måde for den over det med munden på vid gab.

Men kødet viste sig at være et pindsvin, der lå på ryggen og nød solskinnet. Da det så tigeren fare hen imod sig, krøb pindsvinet hurtigt sammen omkring sig selv, så dets skarpe pigge stak tigeren i munden.

Tigeren blev så bange, at den løb sin vej. Jo hurtigere den løb, jo dybere borede piggene sig ind i munden. Da den nåede ind i bjergene, var den både sulten og træt. Den hoppede og sprang omkring for at slippe af med pindsvinet, men den kunne ikke. Til sidst var den så udmattet, at den fortumlet lagde sig ned for at hvile og endte med at falde i søvn. Da rullede pindsvinet sig ud igen og løb væk.

Tigeren vågnede og opdagede, at pindsvinet var væk. Den blev nu glad igen og fortsatte med at lede efter føde i bjergene. Da den så et tornet agern under et egetræ, troede den, at det var et lille pindsvin. Forsigtigt vendte den siden til agernet og sagde:

“Jeg har lige mødt din far, og jeg ved nu, hvor mægtige I pindsvin er. Vær sød at gå til side og lad mig komme forbi!”

 

 

 

 

 

Forlag og bogsalg

 

Trykte bøger, lydbøger, ebøger

 

Bestilling hos os:

Ring 98 58 22 00, mail,

eller afkryds i Bestillingsliste.

 

Ebøger direkte fra os leveres

i form af links til download

inden for 24 timer

i formaterne epub, mobi og pdf.

 

Trykte bøger og lydbøger

bestilt inden 13:00 hverdage afsendes samme dag.

Cookies

 

Hverken vi selv, eller one.com, som denne hjemmeside er hostet hos, bruger cookies.

Vi har heller ingen indlejringer fra tredjeparter.