Den Gule Kejsers klassiker Læseprøve

NordØsten

NordOsten Books

 

 

Læseprøve

 

Kolofon

 

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder

 

© Hugo Hørlych Karlsen og NordØsten Forlag NordOsten Books 2014

 

Sat med Verdana

 

Må digitalt eller i udskrift bruges af køberen af denne ebog.

Må ifølge copyrightbestemmelserne, der beskytter forlagets og oversætterens arbejde, hverken kopieres analogt eller digitalt til andre eller offentliggøres uden forudgående aftale med forlag og oversætter.

 

ISBN 978-87-91493-41-6: Ebog, 2. reviderede udgave

ISBN 978-87-91493-42-3: Ebog, 2. reviderede udgave og ebogslæser i ét

 

NordØsten Forlag NordOsten Books

www.nordosten.dk

 

 

Som supplement til denne oversættelse kan købere af den uden beregning rekvirere følgende appendiks:

 

Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen: Appendiks til ebogen: Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder, NordØsten NordOsten Books 2014, ISBN 978-87-91493-43-0, pdf-format.

 

NordØsten NordOsten Books har også udgivet den kinesiske klassiker Daode jing:

 

Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften. På dansk ved Hugo Hørlych Karlsen. NordØsten NordOsten Books. Trykt udgave 2006, ISBN 978-87-91493-09-6. Ebogsudgave 2011, ISBN 978-87-91493-16-4. Lydbogsudgave med Chili Turèll, Lotus Turèll, Jørgen Buhl, Torben Buhl og Hugo Hørlych Karlsen 2007, ISBN 978-87-91493-06-5.

 

Se NordØsten Forlag NordOsten Books’ samlede ebogskatalog:

www.nordosten.dk/E-boeger.html

 

Indhold

 

Til læseren

 

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin, Huang Di Nei Jing

I Klassikeren med dialogerne om indre medicin, Su Wen

II Klassikeren med dialogerne om akupunktur, Ling Shu

 

Klassikeren om de vanskelige områder, Nan Jing

 

Klassisk passion

 

Kilder og noter

 

Til læseren

 

Klassikernes klassikere

Leve-lære og medicinske beskrivelser, klarhed og udfordrende fremstillinger

To typer læsere

Meridianlæren, yin og yang og de fem elementer

Gratis appendiks

Værkerne og sproget

Skrifttegnenes gengivelse som lydskrift

Noter

Akupunkturpunkternes navne

Meridianernes benævnelser med yin og yang

Indre organer

Henvisninger til litteratur

Om indholdsfortegnelsen

Klassisk passion

 

Klassikernes klassikere

 

Blandt verdenslitteraturens store værker er de tre klassiske, kinesiske værker Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (Huang Di Nei Jing), Klassikeren om de vanskelige områder (Nan Jing) og Daode jing (Klassikeren om vejen og kraften) for mig de mest vedvarende inciterende og fascinerende. Uanset hvor meget og uanset på hvilken måde, jeg har læst dem, arbejdet med dem og oversat dem gennem en mere end tyveårig periode, så kalder de hele tiden på mig på ny, når jeg har lagt dem fra mig.

De har hver på sin vis en åben naivitet, en ungdommelighed og ligefremhed i sig, og det er på forunderlig vis forbundet med det gamle, milde menneskes tålmodige væsen ud fra en erfaret indsigt i de dybt nuancerede lovmæssigheder for livets turbulente omstændigheder.

Grundlæggende handler disse klassiske tekster om betingelserne for et skabende forhold mellem mennesket og dets sociale og naturmæssige omgivelser med særlig fokus på den social-økonomiske placering i samfundet, på de geografisk-klimatiske forhold og på betydningen af årstidernes skiften.

I disse værker findes desuden noget af det smukkeste og mest indtryksfulde sprog og nogle af de mest essentielle og dybdegående, eksistenstolkende tekster i hele den klassisk kinesiske litteratur.

 

Leve-lære og medicinske beskrivelser, klarhed og udfordrende fremstillinger

 

Leve-lære og medicinsk behandling er i fremstillingerne uløseligt forbundet. Beskrivelserne er sine steder uhyre klare, andre steder inde i problemstillinger og fremstillingsmåder, som forekommer os umiddelbart gådefulde, hvis ikke direkte uforståelige. Det gælder blandt andet de udfordrende kapitler 66 til 74 i Den Gule Kejsers klassiker om indre medicins første del om de fem perioder og de seks qi, om de varierede måder hvorpå den yang himmel foroven og den yin jord forneden kan forholde sig til hinanden energimæssigt gennem året, så det påvirker menneskenes liv i mellemrummet mellem disse to områder.

Jeg vil imidlertid opfordre læseren til også at læse disse former for beskrivelser igennem. Vi er alle hele tiden på opdagelse i dem, og du vil måske som læser opdage indsigter og sammenhænge, som hidtil er gået os andre forbi.

Og ikke mindst må man fyldes med beundring for den nuancerede iagttagelsesevne og den minutiøse fremstillingsmåde, som karakteriserer også sådanne afsnit.

 

To typer læsere

 

Der er typisk to typer læsere til disse to kinesiske værker:

For det første gruppen af fagfolk der på den ene eller anden måde arbejder med klassisk kinesisk medicins energiforståelse. Det være sig akupunktører, kiroterapeuter, zoneterapeuter, qi gong-udøvere, akupressører, massører, læger, sygeplejersker… Og inden for disse faggrupper behandlerne, underviserne og eleverne.

For det andet den alment og eksistentielt interesserede læser, der af personlig interesse og af for eksempel kulturhistorisk nysgerrighed og orienteringslyst læser disse værdifulde værker igennem fra et fremmed land og en fjern tid.

Uanset hvilken type læser man er, vil man som nævnt uden tvivl ind imellem under læsningen føle sig druknet i så righoldige oplysninger af så nuanceret karakter, at man føler, det er for overvældende til, at man kan få det til sig. Igen vil jeg sige: Bliv ved. Er man én gang begyndt at læse disse værker, vil de fleste blive ved med at læse dem gennem livet, vende tilbage til dem i skiftende perioder. For hver tilbagevending vil nye ting og sammenhænge, man ikke så ved tidligere læsninger, dukke op.

Jeg kan blandt andet anbefale læseren, uanset hvilken type læser, man måtte være, at bemærke de righoldige informationer i Su Wen, “Kapitel 43 – Indskriften om qi, der er blokeret og giver følelser af dødhed og smerte gennem længere tid (bi-mønster)”. Et kapitel om hvordan vind, fugt og kulde sammen påvirker os udefra og ind. Et meget indtryksfuldt kapitel, som både den læge læser og faglæseren kan have stort udbytte af.

Bemærk i den sammenhæng også for eksempel Su Wen kapitel 77 og 78, der handler om de sociale forholds, det sociale livs, miljøets og de følelesmæssige forholds betydning for vores eksistens, for vores krops og sinds balance- og ubalancemønstre. Vi er både del af naturens bevægelser (spændt ud mellem himmel og jord), del af de sociale forholds strukturer og påvirket af vores relationer til andre mennesker. Ja, faktisk kunne man for at få sin læsning åbnet for disse orienteringspunkter starte med at læse Su Wen kapitel 1 og dernæst kapitel 77 og 78. Og så ellers begynde helt forfra og gå hele vejen.

 

Meridianlæren, yin og yang og de fem elementer

 

Er man specifikt fagperson som behandler, underviser eller elev, kan man med fordel være opmærksom på, at i Ling Shu kapitel 10, 11, 12, 16 og 51, men også i andre kapitler, findes hele meridianlæren i den klareste og samtidig mest nuancerede form, hvori den nogensinde er blevet fremstillet. Senere fremstillinger og moderne sammenskrivninger er torsoer i forhold til disse kapitlers klarhed og detaljerigdom.

På tilsvarende måde findes der ingen andre steder bedre beskrivelser af, forklaringer på og analyser ved hjælp af yin og yang end i disse to grundlæggende værker.

Hertil kommer, at alt i fremstillingen på ethvert niveau er funderet i både yin og yang og lovmæssighederne for de fem elementer. De fem elementer og deres samvirke er grundigt og med illustrationer opsummeret i det særskilte appendiks med titlen Appendiks til ebogen: Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder.

 

Gratis appendiks

 

Jeg har sammen med Petra Vestergaard Pedersen udarbejdet det nævnte Appendiks til ebogen: Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder. Køberne af herværende oversættelse kan uden beregning rekvirere dette appendiks fra forlaget. Det indeholder blandt andet et afsnit, hvori vi gennemgår indholdet i de nævnte kapitler 66 til 74. Vi kan således anbefale, at man læser vores gennemgang i appendikset, før man læser kapitlerne.

På tilsvarende måde er der mange andre skematiske forklaringer i appendikset til støtte for læsningen.

Jeg vil derfor opfordre læseren til straks at slå efter i appendikset, hvis man støder på ord eller begreber, man står uforstående overfor og gerne vil søge at få flere informationer om. Det kan være ord som “gong”, “yu”, “jia”, “geng”, “xin”, “Den Yang-Sammenførende Meridian” med flere.

Det er blandt andet her, den digitale ebog har en af sine forcer: Søg både i selve oversættelsen og i appendikset på sådanne ord, og du vil finde forklaringen et sted enten i selve oversættelsen, i noterne til den, eller i appendikset.

Og skulle der være ord og begreber, du ikke får tilstrækkelig forklaring på, eller andre ting, du vil spørge om i teksten, så ring eller mail til mig. Bemærk i den sammenhæng, at jeg har oprettet web-siden kejserxtra:

http://www.nordosten.dk/kejserxtra.html

 

Den indeholder svar på spørgsmål, som måtte opstå under læsningen af værkerne og i beskæftigelsen med klassisk kinesisk medicin.

 

Værkerne og sproget

 

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin består af to afdelinger, Ligefremme spørgsmål, Su Wen, der også kaldes Klassikeren med dialogerne om indre medicin, og Den mirakuløse akse, Ling Shu, der også kaldes Klassikeren med dialogerne om akupunktur.

Legendarisk tilskriver man Den Gule Kejser, Huang Di – 2698-2589 f.v.t. – forfatterskabet. Værket blev nedskrevet af forskellige, ukendte forfattere i De Stridende Staters Periode 475-221 f.v.t. og senere suppleret med tilføjede kommentarer og afsnit, som i de nærmest efterfølgende århundreder menes at være blevet integreret i teksten.

Klassikeren om de vanskelige områder, Nan Jing blev offentliggjort omkring et til to hundrede år e.v.t. Forfatteren er ukendt. Den er et dybtgående teoretisk værk med afgørende praktiske konsekvenser. På samme måde som i Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin bruges formen med spørgsmål og svar i beskrivelsen af de forhold, der belyses.

“Gammel kinesisk”, eller “arkaisk kinesisk”, er skriftsproget fra omkring 1100 f.v.t. til omkring 500 f.v.t. For eksempel Sangenes bog er skrevet i dette sprog.

“Klassisk kinesisk” betegner det skriftsprog, der er brugt i den kinesiske litteraturs klassiske periode fra omkring 500 f.v.t. til omkring 200 e.v.t.

“Litterært kinesisk” er det skriftsprog, som blev brugt fra omkring 200 op til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor det blev erstattet af et skriftsprog formet efter det talte sprog. Vi får hermed “moderne kinesisk” eller “forenklet kinesisk”.

De to kulturhistoriske, livsfilosofiske og medicinske klassikere, som herværende oversættelse indeholder, er altså skrevet i klassisk kinesisk tegnsprog, og det er det, der er grundlag for oversættelsen. Den benyttede kinesiske tekst er indsat i det tidligere nævnte appendiks.

Om klassisk kinesisk siger Richard L. Goodman i sit fremragende trebindsværk Classical Chinese Medical Texts, at “dem, for hvem klassisk kinesisk er ukendt område, er sjældent klar over, at det er et sprog, der aldeles adskiller sig fra moderne kinesisk. Indfødte kinesere, der taler og læser det moderne kinesiske sprog, kan ikke læse det, undtagen hvis de bliver særskilt undervist i det.” Og han fortsætter med at sige, at forskellen på moderne kinesisk og det klassisk kinesiske skriftsprog, som Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder er skrevet i, svarer til, at der er lige så stor afstand mellem at være amerikaner og kunne engelsk og så at kunne læse tysk, selv om de begge er vestlige sprog, som der er afstand mellem moderne kinesisk og så klassisk kinesisk skriftsprog.

 

Skrifttegnenes gengivelse som lydskrift

 

De kinesiske skrifttegn gengives fortsat med to forskellige systemer for lydskrift i den internationale litteratur, henholdsvis pinyin og Wade-Giles. Hvor jeg anfører de kinesiske tegn i lydskrift, står de i teksten selv og i noterne i pinyin. I det nævnte selvstændige appendiks med blandt andet alle akupunkturnavne på dansk efterfølges akupunkturpunkternes navne både af pinyin og af Wade-Giles umiddelbart efter i parentes. Dette for at hjælpe læseren med at identificere det kinesiske begreb, uanset hvilke andre kilder læseren eventuelt måtte komme fra eller arbejde med samtidig angående punktlokaliseringen.

 

Noter

 

Angående noter bemærk da:

1. Der er linket til noterne inde i teksten og linket tilbage til teksten fra noten, så man ubesværet kan springe frem og tilbage.

2. Disse efterstillede noter er imidlertid også indsat i det selvstændige appendiks, så man som læser hele tiden kan have dem ved hånden, selv om ens læseapparat eventuelt ikke kan springe til interne noter.

3. Noterne, der linkes til og som samtidig er indsat i appendikset, er gennemgående de mere fyldige noter. Kortere noter findes også, nemlig dem som er indsat i parentes inde i selve teksten. Enhver parentes i denne oversættelse er altså en forklarende note, et indskud, indsat det pågældende sted af mig.

 

Akupunkturpunkternes navne

 

Som nævnt skrives akupunkturpunkternes navne først på dansk, dernæst følger det kinesiske navn i lydskrift og dernæst koden for akupunkturpunktet – for eksempel: “Det Centrale Palads, Zhongfu, L 1”.

På denne måde får læseren hver gang de centrale oplysninger om det anførte akupunkturnavn: For det første den kode (for eksempel L 1), som er den så godt som eneste måde at betegne akupunkturpunkterne på i Vesten, men for det andet også det kinesiske navn i pinyin og dette navn i dansk oversættelse.

 

Meridianernes benævnelser med yin og yang

 

I de fleste klassiske kinesiske tekster er meridianernes grupperinger ikke inddelt efter deres forhold til de indre organer, altså som Lungemeridianen, Tyktarmsmeridianen og så videre. I de klassiske tekster grupperes og benævnes de udelukkende i forhold til yin og yang, for eksempel: Håndens store yin, håndens lyse yang og så videre.

Jeg har konsekvent gennemført følgende angivelsesmåde for meridianerne: “Håndens store yin, Lungemeridianen”, “Håndens lyse yang, Tyktarmsmeridianen” og så videre.

Altså: Ved hver yin- eller yang-angivelse af en meridian i teksten har jeg efterfølgende indsat navnet på det indre organ, meridianen er tilknyttet.

 

Indre organer

 

Indre organer (Hjerte, Milt og så videre) skrives med stort for at markere, at de ikke blot betyder fysiske organer, men organrelaterede energisystemer. Når organerne benævnes “rent” anatomisk, står de dog anført med lille. Men selv da skal de opfattes som del af organenergisystemet, for eksempel er organet hjerte nok så centralt involveret i energisystemet Hjerte i et udtryk som “smerter i hjertet”.

 

 

Henvisninger til litteratur

 

Tal, der anføres i denne form for parentes <>, henviser til listen over kilder sidst i ebogen. Når der for eksempel står <3>, er det altså en henvisning til den kilde, der i kildelisten er nummereret som nummer tre.

Litteraturlisten er også indsat i det førnævnte appendiks.

 

Om indholdsfortegnelsen

 

Bemærk, at som ebog er dette værk i denne udgave rent teknisk opbygget på den måde, at fra den samlede, foranstillede indholdsfortegnelse kan man klikke sig til de enkelte hovedafdelinger, altså til Su Wen, til Ling Shu, til Nan Jing. De har så deres egen indholdsfortegnelse, så man kan klikke til de enkelte kapitler i dem. Klikker man herinde på en kapiteloverskrift, kommer man tilbage til indholdsfortegnelsen.

Klikker man på hovedafdelingens titel, for eksempel Su Wen, kommer man tilbage til den samlede, foranstillede indholdsfortegnelse.

 

Klassisk passion

 

Denne oversættelse afsluttes med kapitlet “Klassisk passion”, som er et optryk af en artikel fra tidsskriftet Danmark-Kina og en omarbejdet version i tidsskriftet Mit Helbred om mit arbejdsforløb med disse klassiske kinesiske tekster. Dette afsluttende afsnit indeholder desuden en tak til nogle af dem, der har støttet dette arbejde med deres indsigt, interesse og samarbejde.

 

God læselyst!

 

Hugo Hørlych Karlsen

 

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin, Huang Di Nei Jing

I Klassikeren med dialogerne om indre medicin, Su Wen

 

Kapitel 1 – Indskriften om den himmelske sandhed om de ældste tider

Kapitel 2 – Den omfattende indskrift om de fire årstiders qi og om at regulere ånden i forhold til dem

Kapitel 3 – Indskriften om den skabende qis udveksling med himlens qi

Kapitel 4 – Indskriften om sandhedens ord i det gyldne bogskab

Kapitel 5 – Den omfattende indskrift om fænomenernes forhold til yin og yang

Kapitel 6 – Indskriften om når yin og yang skilles og mødes

Kapitel 7 – Indskriften om forskellen på yin og yang

Kapitel 8 – Indskriften om de hemmelige forskrifter i den underfulde orkides værelse

Kapitel 9 – Indskriften om årets seks terminer og de indre organers tilstand

Kapitel 10 – De fem faste indre organers fødsel og udfoldelse

Kapitel 11 – Indskriften om de fem faste indre organers yderligere karakteristika

Kapitel 12 – Indskriften om forskellige metoder til behandling af centrale områder

Kapitel 13 – Indskriften om at bevæge essensen og ændre qien

Kapitel 14 – Indskriften om kornsupper og vinudtræk

Kapitel 15 – Indskrifterne på jadetavler om de vigtigste principper

Kapitel 16 – Indskriften om det essentielle i diagnosen og om udmattelse af meridianernes qi

Kapitel 17 – Indskriften om det centrale vedrørende pulstagningen og essensens nuancer

Kapitel 18 – Indskriften om hvordan qien er i et harmonisk menneske

Kapitel 19 – Indskriften om hvordan den essentielle qi viser sig i pulsen og i livet

Kapitel 20 – Indskriften om de tre områder og de ni niveauer

Kapitel 21 – Indskriften om meridianernes forskellige pulse

Kapitel 22 – Indskriften om hvordan de indre organers qi svarer til de fire årstider

Kapitel 23 – Den lysende fremstilling af de fem qi

Kapitel 24 – Blod og qi, fysisk form og sind

Kapitel 25 – Indskriften om at værdsætte livet og bevare en god fysisk form

Kapitel 26 – Indskriften om de otte årstidsrytmer og den lyse ånd

Kapitel 27 – Hvordan den sande og skadelige qi skilles og mødes

Kapitel 28 – Indskriften der omhyggeligt fortæller om underskud og overreaktion

Kapitel 29 – Indskriften om den store yins og den lyse yangs meridianer

Kapitel 30 – Oplysninger om den lyse yang-meridian

Kapitel 31 – Indskriften om hede

Kapitel 32 – Akupunkturbehandling af hede ubalancer

Kapitel 33 – Indskriften om at vurdere hede ubalancer

Kapitel 34 – Indskriften om at regulere modsatløbende bevægelser

Kapitel 35 – Indskriften om periodisk optrædende feber

Kapitel 36 – Akupunkturbehandling af periodisk optrædende feber

Kapitel 37 – Indskriften om blokeret opadstrømmende qi

Kapitel 38 – Indskriften om hoste

Kapitel 39 – Indskriften om forskellige former for smerte

Kapitel 40 – Indskriften om bugen og centeret

Kapitel 41 – Akupunkturbehandling for lændesmerter

Kapitel 42 – Indskriften om vind

Kapitel 43 – Indskriften om qi, der er blokeret og giver følelser af dødhed og smerte gennem længere tid (bi-mønster)

Kapitel 44 – Indskriften om lammelse (wei-mønster)

Kapitel 45 – Indskriften om blokerede former for opadstrømmende qi

Kapitel 46 – Indskriften om hvordan ubalancer viser sig

Kapitel 47 – Indskriften om usædvanlige ubalancer

Kapitel 48 – Indskriften om meget usædvanlige ubalancer

Kapitel 49 – Forklaringer omkring meridianerne

Kapitel 50 – Indskriften om de grundlæggende principper for udøvelsen af akupunktur

Kapitel 51 – Indskriften om mønstrene for nåleindstik

Kapitel 52 – Indskriften om hvad der er forbudt ved akupunkturbehandling

Kapitel 53 – Indskriften om nærvær under akupunkteringen

Kapitel 54 – Forklaring om nåle

Kapitel 55 – Indskriften om retningslinjer for nåleindstikkenes varighed

Kapitel 56 – Indskriften om hudens områder

Kapitel 57 – Indskriften om hovedmeridianer og udgrenende-forbindende meridianer

Kapitel 58 – Indskriften om qi-punkter

Kapitel 59 – Indskriften om qiens mødepunkter

Kapitel 60 – Indskriften om knoglehulninger

Kapitel 61 – Indskriften om akupunkturpunkter for vand og hede

Kapitel 62 – Indskriften om at harmonisere meridianerne

Kapitel 63 – Indskriften om omvendt nåleteknik

Kapitel 64 – Indskriften om at give akupunkturbehandling i overensstemmelse med eller ude af trit med de fire årstider

Kapitel 65 – Indskriften om rodnettet og grenene – overførsel af ubalancer

Kapitel 66 – Indskriften om den oprindelige qis mønster

Kapitel 67 – Den omfattende indskrift om de fem perioders forløb

Kapitel 68 – Den omfattende indskrift om de seks qis nuancerede karakteristika

Kapitel 69 – Den omfattende indskrift om qiens påvirkning og de ændringer, den medfører

Kapitel 70 – Den omfattende indskrift om de fem regelmæssige qi-ordninger

Kapitel 71 – Den omfattende indskrift om de seks oprindelige qis ordning og mønster

Kapitel 74 – Den omfattende indskrift om det essentielle i det mest grundlæggende

Kapitel 75 – Indskriften om at kundgøre den fuldendte lære

Kapitel 76 – Indskriften om at instruere i at følge naturen

Kapitel 77 – Indskriften om at forklare de fem fejltagelser

Kapitel 78 – Indskriften om vidnesbyrdene om de fire fejl

Kapitel 79 – Indskriften om yin og yang-grupperinger

Kapitel 80 – Indskriften om at se vækst og henvisnen i forhold til hianden

Kapitel 81 – Indskriften om at forklare essensens fine kompleksitet

 

Kapitel 1 – Indskriften om den himmelske sandhed om de ældste tider

 

I tidernes begyndelse fødtes Den Gule Kejser beriget med ånd 1 og sjæl. Endnu spæd og spinkel mægtede han at tale og ræsonnere. Som dreng var han omtænksom og hurtig i opfattelsen. Som ung var han seriøs og indsigtsfuld. Og da han blev en fuldvoksen mand, evnede han at stige ind i himlen (at blive kejser).

Først da spurgte han den himmelske lærer, idet han sagde: “Jeg har hørt, at i de ældste tider gennem forårenes og efterårenes omskiftelser levede menneskene mere end et hundrede år. De blev ved med at være i bevægelse, var rørige, arbejdede og blev ikke svækkede. Men i vores tid bliver menneskene ikke mere end halvtreds år gamle, så er de svækkede i deres bevægelsesevne og arbejdsformåen. Skyldes det, at tiden og omstændighederne er blevet anderledes, eller skyldes det, at menneskene svigter og fejler?”

Qi Bo svarede: “De ældste tiders mennesker kendte dao 2, levede i overensstemmelse med yin og yang, tilegnede sig på fredelig vis kunstarterne og indsigten i lovmæssighederne (for at nære livet). De spiste og drak med mådehold, stod op og gik til ro i et regelmæssigt mønster, overdrev ikke arbejde og gøremål og undgik udmattelse. Derfor var der harmoni mellem deres ånd og krop, og derfor døde de ikke, før deres himmelske år var levet til ende mere end et hundrede år efter deres fødsel (“himmelske år”: De realiserede fuldt ud det livspotentiale, den før-himmelske qi, som de blev født med, gav dem).

Nutidens mennesker lever ikke på den måde. De drikker vin, som var det vand. De overdriver alt og udmatter sig selv, som om det var det normale at gøre. Fulde og fordrukne har de indtrængen i kammeret (seksuelt samvær, tegnet for “kammer” betyder både “værelse/kammer”, “kone” og “konkubine”). Med deres grænseløse ønsker udmatter de deres essens 3, nedbryder og opbruger deres sande qi 4, fordi de ikke ved, hvordan de støtter den og giver den fylde på ny. De spænder deres ånd hårdt for på de forkerte tidspunkter. Med jag og masen lægger de et pres på Hjertet og forråder livets sande lykke. De står uregelmæssigt op og går uregelmæssigt til ro. Derfor er de allerede svækkede, når de bliver halvtreds år.

Når de ældste tiders vise sjæle instruerede dem, der ikke kendte til forholdene, talte de altid om at undgå både den skadelige qi, der trænger ind i vores underskudsområder, og den qi-stjælende vind. Fredfyldt glæde, tomhed og ikke-væren, den sande qi indfinder sig der. Når essens (jing) og ånd (shen) er vel bevogtede i det indre, hvor skulle ubalancer da kunne komme fra?

En vilje der er i ro, kun få ønsker, Hjertet afspændt, og du vil ikke føle frygt. Kroppen kan da arbejde uden at blive udmattet, qien strømmer frit, så enhver kan følge sine ønsker, og alle får det, de længes efter.

Dengang værdsatte de deres mad, var tilfredse med deres tøj, var lykkelige for det rå og enkle. Høj og lav så ikke skævt til hinanden. Den tids mennesker blev derfor kaldt de usmykkede og værdige.

Lyster og begæringer lagde ikke beslag på deres øjne, den nedrigste ondskab kunne ikke føre deres Hjerter på vildspor. Uanset om man var ignorant eller indsigtsfuld, dygtig eller uden evner, så frygtede man ikke andre. De var ét med dao.

Når menneskene dengang kunne leve mere end et hundrede år og blive ved med at være i bevægelse, være rørige og arbejde og ikke blev svækkede, så skyldtes det, at de forblev rene af Hjerte og aldrig udsatte sig for farlige situationer. Derfor lykkedes det dem at bevare en harmonisk og stærk livsenergi.”

Den Gule Kejser spurgte: “Når et menneske bliver gammelt, kan det ikke mere få børn. Skyldes det, at dets kraft er udmattet, eller er det himlens mønster?”

Qi Bo svarede: “Kvinden har en rig Nyre-qi, når hun er syv år gammel. Hendes mælketænder begynder at blive udskiftet, og hendes hår bliver langt.

Når hun bliver fjorten år gammel, ankommer det himmelske vand, hendes Ledende Meridian 5 begynder at strømme, qien i hendes Gennemtrængende Meridian blomstrer, og når de månedlige affærer udløses til rette tid, kan kvinden få børn.

Når hun bliver enogtyve år gammel, er kvindens Nyre-qi veletableret og i balance. Derfor vokser hendes visdomstænder helt ud, og hun bliver selv fuldt udvokset.

Når hun bliver otteogtyve år gammel, er sener og knogler stærke, håret vokser mest på dette tidspunkt, og musklerne og kødet er velformede, store og stærke.

Når hun bliver femogtredive år gammel, begynder den lyse yangs meridianer, Mave- og Tyktarmsmeridianen, at svækkes, hendes ansigtsfarve begynder at visne, og håret begynder at blive tyndt.

Når hun er toogfyrre år gammel, begynder de seks yang-meridianer, Tyndtarms-, Trevarmer-, Mave-, Tyktarms-, Blære- og Galdeblæremeridianen, at blive svækkede i det øvre område. Ansigtet bliver mere vissent, og håret begynder at blive gråt.

Ved niogfyrreårsalderen bliver der underskud af qi i Den Ledende Meridian, qien i Den Gennemtrængende Meridian aftager, det himmelske vand helliges, jordens dao er lukket (menstruationen ophører), kvindens tilstand er hermed ændret, så hun ikke mere kan få børn 6.

Hos manden er Nyre-qien kraftfuld, håret vokser og bliver langt og tænderne begynder at blive udskiftet, når han er otte år gammel.

Når han er seksten år gammel, bliver hans Nyre-qi endnu mere kraftfuld, det himmelske vand ankommer, hans essens (jing) strømmer over, yin og yang er i harmoni, og han kan få børn.

Når han er fireogtyve år gammel, er mandens Nyre-qi veletableret og i balance, han har stærke sener og knogler, hans visdomstænder vokser helt ud, og han bliver selv fuldt udvokset.

Ved toogtrediveårsalderen blomstrer sener og knogler af kraft, muskler og kød er fyldige og store.

Når han er fyrre år gammel, begynder Nyre-qien at blive svækket, håret begynder at falde af, og tænderne begynder at visne.

Når han er otteogfyrre år gammel, begynder qien i de seks yang-meridianer at blive svækket i kroppens øvre område, ansigtet visner og hovedhåret og håret ved tindingerne får grå striber.

Når han er seksoghalvtreds år gammel, begynder Lever-qien at blive svækket, senerne bliver stive og uelastiske, det himmelske vand helliges, essensen formindskes, Nyrernes opbevaringsrum svækkes. Alle områder af kroppen begynder at blive gamle.

Ved fireogtresårsalderen begynder manden at miste hår og tænder. Nyrerne kontrollerer vand, og de modtager essens fra de fem faste indre organer og fra de seks hule indre organer 7 og opmagasinerer den. Når de fem faste indre organer er fulde af qi, kan essensen dermed strømme. Når manden har nået denne alder, er hans fem faste indre organer imidlertid svækkede, sener og knogler er blevet slappe og kraftløse. Det himmelske vand er nu helt opbrugt. Derfor bliver håret på hovedet og ved tindingerne gråt, kroppen tung, gangen usikker, og han kan ikke mere få børn.”

Den Gule Kejser spurgte: “Der er mennesker, som bliver gamle, og de kan alligevel stadig få børn. Hvordan kan det være?”

Qi Bo svarede: “Det er fordi, det himmelske livsmål, de er blevet tildelt (den før-himmelske qi de er født med) er større end normalt, og fordi qien i meridianerne hele tiden strømmer frit, og de har et overskud af Nyre-qi.

Selv om nogle får børn, kan manden dog ikke få det, når han er over fireogtres år gammel, og kvinden ikke, når hun er over niogfyrre år gammel, for på den anden side af denne grænse er himlens og jordens essens opbrugt 8.”

Den Gule Kejser spurgte: “Dem, der følger dao, lever over et hundrede år. Kan de stadig få børn i den alder?”

Qi Bo svarede: “Dem, der følger dao, kan forhale aldringen og bevare kroppens energi. Så selv om de lever længe, kan de avle børn.”

Den Gule Kejser sagde: “Jeg har hørt, at i de ældste tider var der sande mennesker. De begreb og var i overensstemmelse med himlen og jorden. De forstod og indordnede sig yin og yang. De udåndede og indåndede den essentielle qi. De stod alene med sig selv, stod inde for sig selv og beskyttede deres ånd. Deres muskler og kød var som en enhed.

Derfor kunne de leve længe på trods af den nedbrydning, som himlen og jorden medfører. Der var ingen ende for dem i tiden, fordi de levede deres liv i dao.

I den midterste oldtidsperiode var der grundfæstede mennesker. De var renfærdige, ærlige og med en dyd, der forenede dem med dao. De var i harmoni med yin og yang og indordnede sig de fire årstider. De holdt sig fri af verden, trak sig ud af de ufine metoders regeren, opbyggede deres essens og bevarede deres ånd fri og intakt. De strømmede i cykliske bevægelser med i mellemrummet mellem himmel og jord, så og hørte alt i de otte retningers yderste områder. Således beskyttede de sig, forøgede deres livslængde og blev stærke. Også dem kan vi vende os til som de sande mennesker, de var.

På næste trin var der de vise sjæle. De levede i harmoni med himmel og jord, tilpassede sig de otte vindes retninger, tilfredsstillede deres moderate ønsker i den djærve og ligefremme verden. Der var ingen vrede og krænkethedsfølelse i deres Hjerter. Deres gøremål var ikke styret af et ønske om at udgrænse sig fra det almindelige liv. Med deres klædedragt og holdning higede de ikke efter at andre mennesker skulle se på dem som værende noget særligt. I det udadvendte liv udmattede de ikke deres krop med belastende forhold. I deres indre liv led de ikke af over-fortænkthed. De bestræbte sig konsekvent på at leve roligt og afspændt, og at virkeliggøre sig selv var for dem et gode. Deres kroppe blev ikke nedbrudt, deres essens og ånd ikke splittet, og de kunne derfor leve i mere end et hundrede år.

På næste trin var der de dydige mennesker. De fulgte himlens og jordens lovmæssigheder. Deres livsprincipper udledte de af solopgangens og solnedgangens mønstre. De udskilte stjernerne fra hinanden og indordnede dem dernæst ud fra modsætningerne og harmonierne mellem yin og yang. De satte sig ind i forskellene mellem de fire årstider. De tilegnede sig og fulgte de ældste tiders indsigter og forenede sig med dao på samme måde, som man gjorde dengang. Derfor kunne også de lægge til deres livsspand og leve deres fulde tid ud.”

 

Kapitel 2 – Den omfattende indskrift om de fire årstiders qi og om at regulere ånden i forhold til dem

 

Forårets tre måneder er den tid af året, hvor tingene begynder at vokse og folde sig ud. Himlen og jorden er sammen om at skabe liv, de ti tusind ting blomstrer frem. Gå sent i seng, stå tidligt op om morgenen. Gå en tur på gårdspladsen med frie, lange skridt. Lad håret hænge løst og slap af i kroppen. Send på den måde sindet åbent ud i livet. Skab liv, dræb ikke. Vær støttende, ikke voldelig. Værdsæt, straf ikke. Dette er forårets qi, det mønster hvormed den nærer livet, dens dao.

At handle i modsætning til den vil skade Leveren, og det vil skabe en kold ubalance om sommeren, så der er mangel på qi til at støtte vækst.

Sommerens tre måneder er den periode, hvor tingene folder sig ud og bliver smukke. Himlens og jordens qi samvirker, de ti tusind ting blomstrer frem og bærer frugt. Gå sent i seng, stå tidligt op om morgenen. Bliv aldrig træt af solen. Vær uden vrede i dit sind. Lad blomsterne blomstre og lad alt blive fuldendt smukt. Lad qien strømme udad og som i forelskelse forene sig med den ydre verden. Dette er sommerens qi, det mønster hvormed den nærer væksten, dens dao.

At handle i modsætning til den vil skade Hjertet, og det vil skabe periodisk genkommende feber i efteråret, så der er mangel på qi til at støtte samling. I vinteren får man tyngende ubalancer.

Efterårets tre måneder er den tid af året, hvor alle ting tager form og der er balance. Himlens qi blæser voldsomt, jordens qi lysner. Gå tidligt i seng og stå tidligt op. Stå op sammen med hønsene. Bevar sindet roligt og i fred med sig selv for at modvirke efterårets dræbende virkninger. Træk åndens qi ind i ro og samling om sig selv og få efterårets qi i balance. Lad ikke sindet strejfe om i det ydre liv. Sørg for at rense Lungernes qi. Dette er efterårets qi, det mønster hvormed den nærer indsamlingen, dens dao.

At handle i modsætning til den vil skade Lungerne, og man vil lide af diarré med ufordøjede madrester om vinteren, så der er mangel på qi til at støtte opbevaringen.

Vinterens tre måneder er den periode, hvor alting er skjult og ligger opmagasineret i dybet. Vandet fryser og jorden slår revner. Forstyr ikke yang-qien. Gå tidligt i seng, stå sent op om morgenen. Vent, til solens lys er der. Lad sindet komme i en tilstand, som om det skjuler sig. Som var det lukket inde. Som om du har tanker, du vil holde for dig selv. Som om du allerede havde fået indfriet alt det, du ønsker at nå. Undgå kulden og søg varmen. Lad ikke sveden strømme ud gennem huden, da det kan få dig til hurtigt at miste qi. Dette er vinterens qi, det mønster hvormed den nærer opbevaringen, dens dao.

At handle i modsætning til den vil skade Nyrerne, og man vil lide af svækkede lemmer med aftagende qi i foråret, så der er mangel på qi til at støtte fremvæksten.

Himlens qi er klar og ren, lys og skinnende. Den indeholder dyd uden ende. Dens dyd vil aldrig aftage 9. Hvis himlen selv strålede, ville solen og månen ikke lyse. Skadelig qi ville da lædere kroppens åbninger. Når yang-qien blokeres og lukkes ned, og når jordens qis lys skjules, så er skyerne og tågen ikke klare. I overensstemmelse med forholdene i det øvre område stiger den hvide dug da ikke ned fra himlen. Vekselvirkningen mellem himlen og jorden udebliver, og de ti tusind tings liv modtager ikke noget. Når de intet modtager, er der mange træer, der dør.

Den skadelige qi spredes ikke (men akkumuleres), vind og regn går over alle grænser, den hvide dug daler ikke ned. Alle vækster visner, og der er intet, der blomstrer. Den qi-stjælende vind blæser ofte, tung og voldsom regn bryder tit frem. Himlen og jorden og de fire årstider mister kontakten med og får ikke mere støtte fra hinanden, og de mister deres forbindelse med dao. Selv om livet endnu ikke er nået midtvejs i dets bane gennem livet, hugges det ned og udslettes.

Kun de vise sjæle følger dao, så deres kroppe bliver ikke angrebet af usædvanlige ubalancer. De svigter ikke hensynet til de ti tusind ting, og deres skabende qi udmattes ikke.

Hvis vi lever i modsætning til forårets qi, støtter lille yang, Trevarmer- og Galdeblæremeridianen, ikke fødsel og fremvækst. Lever-qien bliver ubalanceret i det indre.

Hvis vi lever i modsætning til sommer-qien, fremmer store yang, Tyndtarms- og Blæremeridianen, ikke væksten. Hjerte-qien bliver tom i det indre.

Hvis vi lever i modsætning til efterårets qi, kan store yin, Lunge- og Miltmeridianen, ikke samle sammen. Lunge-qien bliver brændt og lungerne føles overfyldte.

Hvis vi lever i modsætning til vinter-qien, kan lille yin, Hjerte- og Nyremeridianen, ikke opmagasinere. Nyrernes qi isoleres og synker dybt ind.

De fire årstiders yin og yang er de ti tusind tings grundlag og rod. Derfor nærer det vise menneske yang i foråret og om sommeren, og det nærer yin i efteråret og om vinteren. Således følger det deres rod.

På den måde går det vise menneske sammen med de ti tusind ting ned i dybden eller op til overfladen og lever i åbningen for fødsel og vækst.

At fornægte roden er at skære sit grundlag bort og at ødelægge sin sande qi.

Af denne grund er yin og yang og de fire årstider de ti tusind tings begyndelse og slutning. De er livets og dødens rodnet. At leve i modsætning til dem fører til ulykker og ødelæggelse af liv, og at følge dem vil forhindre selv små ubalancer i at opstå. Dette kaldes at realisere dao.

Dao, den vise sjæl følger den, den dumme smykker sig med den.

At følge yin og yang skaber liv. At leve i modsætning til yin og yang anretter død. At følge yin og yang skaber fred. At leve i modsætning til yin og yang anstifter kaos.

At handle imod yin og yang skaber blokering. Det kaldes for indre lukning.

Derfor: De vise sjæle behandlede ikke for det, der allerede var i ubalance. De behandlede for den ubalance, der endnu ikke havde vist sig. De bragte ikke orden i det, der allerede var endt i kaos. De ordnede det, der endnu ikke var kaotisk.

At behandle en ubalance med medicin efter at den er opstået, og at bringe orden i tingene efter at alt er endt i kaos, er som at grave en brønd, efter at man er blevet tørstig, eller som at fremstille våbnene, efter at kampen er brudt ud. Ville det ikke også være for sent?

 

Noter:

1. Ånd bruges som en oversættelse af det kinesiske shen, der på engelsk oftest oversættes med Spirit, og på dansk med ånd, eller spiritualitet. Her skal ånd opfattes som et begreb, der dækker en bestemt form for indre livskraft. At have en stærk ånd vil sige, at ens selv har substans. Man har en indre essentiel, eller essensfyldt vitalitet.

At have en god shen, en god ånd vil således sige, at man har en god livskraft og vitalitet, har en klar selvopfattelse, et afklaret, klarsynet og ligefremt realiseret forhold til ens selv og dets forbindelser med andre mennesker og livet omkring en. Dette på en spontan, og ikke intellektualiseret måde. Det er levet, ikke blot tænkt.

På denne måde er ånd en materiel substans. Den hører med blandt de grundlæggende substanser, nemlig qi og blod, essens (jing), og kropsvæskerne. Ånd er afgørende for samarbejdet mellem Nyrer og Hjerte.

2. Dao betyder sti, eller vej. Dao er den højeste virkelighed, den grundlæggende virkeligheds vej. Dao er uudsigeligt og hinsides erfaringen:

Den dao, man kan tale om,

er ikke den evige dao.

Det navn, man kan nævne,

er ikke det evige navn.

(Daode jing, NordØsten, trykte bog 2006, lydbog 2007, ebog 2011).

Dao er den oprindelige Ene, den grundlæggende energi, qi, den uudtømmelige livsenergi i naturen, det ordnende princip bag og i alt liv. Dao er livsrytmen og denne rytmes oprindelse.

3. Essens (jing) hører – sammen med qi og blod, ånd og kropsvæskerne – til de grundlæggende substanser. Der er to kilder for den qi, som udgør essensen. For det første den qi, som vi har arvet fra vores forældre. Dette er den oprindelige, eller arvede qi, som kaldes for den tidlige himmels qi. For det andet den qi, som vi får fra den fuldførte omdannelse, forfinelse, overførsel og indoptagelse af den mad, vi spiser – hvad der tildeler Maven og Milten, den daglige kost samt spisevanerne en central rolle for bevarelsen af en god essens. Denne qi kaldes den sene himmels qi. Essensen er grundlaget for, at vores krop kan blive ved med at fungere, kan restituere og helbrede sig selv. Essensen huses i Nyrerne.

4. Qi betyder egentlig “at ånde”, “åndedræt”. Qi er livsenergi, den bioenergi, eller livskraft, som gennemtrænger alt – stenen og vandet som menneskets krop.

Den frie og velafbalancerede strømmen af qi i kroppen er forudsætning for at være rask, det vil sige i balance, idet der tilføres alle celler, organer, væv, blod og knogler næring, samtidig med at den nødvendige udrensning af affaldsstoffer kan foregå uhindret.

Blokering af qi giver overreaktion nogle steder, underskud andre steder, skaber stagnation og svækkelse, så kroppen er lettere modtagelig for angreb udefra, og svækker sig selv indefra.

Gennem qien er mennesket centralt forbundet med universets qi, som primært modtages gennem åndedrættet, føden, og ånden.

Qi er den substans, der kommer fra brystet, spreder vandets og madens essens og næring i kroppen, varmer huden, fylder kroppen op og fugter huden, ligesom overrisling.

Qi hører – sammen med essens, blod, ånd og kropsvæskerne – til de grundlæggende substanser.

Qi er yang set i forhold til blod.

Qi er det dynamiske aspekt i energisystemer. Den forhindrer ting i at falde sammen. Den skaber bevægelse. Den er livligheden i ting.

Det afgørende for menneskets helbred er, hvor megen qi, der er i de indre organer og meridianerne, samt hvor afbalanceret qien er i kroppen, hvilken kvalitet, den har, samt hvordan balanceforholdet er mellem qi og blod.

Da qi hele tiden omdannes i kroppen, er der forskellige former for qi. I den daoistiske litteratur findes der omtaler af mindst toogtredive forskellige typer qi. De mest anvendte i dag er: Oprindelig qi, mad-qi, bryst-qi, sand qi, nærende qi, forsvars-qi.

Qien omdannes hele tiden i kroppen. Deraf de forskellige former for qi. Sand qi er sidste trin i omdannelsen, den mest omdannede og forfinede. Den strømmer gennem kroppens energiveje og nærer organerne. Den kommer fra Lungerne og fremtræder i to former:

– Som nærende qi, der er yin i forhold til forsvars-qien og ligger relativt meget i det indre og er nært forbundet med blod, men også med meridianerne.

– Som forsvars-qi, der er yang i forhold til den nærende qi og strømmer i kroppens ydre lag som en beskyttelse mod skadelige påvirkninger.

Altså:

– Qi er yang set i forhold til blod, der er yin i forhold til qi. Qi sætter blod i bevægelse. Blod nærer qi.

Og:

– Blandt qi-formerne er den nærende qi yin set i forhold til forsvars-qien, der er yang.

5. Den Ledende Meridian, Ren-meridianen, kaldes oftest i den engelske litteratur om klassisk kinesisk medicin Conception Vessel (forkortes CV), i Giovanni Maciocias The Foundations of Chinese Medicine imidlertid mere præcist Directing Vessel.

6. Min oversættelse her med ordene “det himmelske vand helliges” er meget kontroversiel, idet det gængs gengives som “udmattes”. Tegnet har imidlertid to betydninger, nemlig på den ene side “at hellige sig”, “at gå op i”, “at yde en stor indsats”, og på den anden side “at udmatte”, “at opbruge”. Erfaringsmæssigt er kvindens livsløb imidlertid ikke automatisk forbundet med, at menopausen fører til det seksuelle livs (det himmelske vands) udmattelse, tværtimod medfører den ofte, hvad man kalder kvindens anden ungdom, idet udeblivelsen af menstruationen og blodtabet medfører et nyt energioverskud, også seksuelt set. Dette perspektiv ligger også i hele den daoistiske og klassisk kinesiske tradition. Så i stedet for, som det gængs er sket, at oversætte sekvenserne om kvinden som en entydig forfaldshistorie, har jeg altså med oversættelsen “det himmelske vand helliges” fremhævet en anden side af kvindens liv, nemlig den mulige opblomstring i den anden ungdom, hvor kvinden på en ny måde kan hellige sig sit “himmelske vand”.

7. Daoismen arbejder med de fem faste indre organer, der kaldes for zang, og de seks hule indre organer, der kaldes for fu. De fem faste indre organer er yin set i forhold til de seks hule indre organer, der er yang.

Yin-organerne er Milten, Hjertet, Nyrerne, Leveren, Lungerne.

Yang-organerne er Maven, Tyndtarmen, Blæren, Galdeblæren, Tyktarmen, Trevarmeren.

Hjertesækken kan betragtes som et supplerende yin-organ.

Yin- og yang-organerne hører sammen parvis: Lever/Galdebære, Hjerte/Tyndtarm, Hjertesæk/Trevarmer, Milt/Mave, Lunger/Tyktarm, Nyrer/Blære.

8. Der er en vis modsætning i Qi Bos svar. I traditionen for at udlægge svaret findes der efter min mening ingen tilfredsstillende løsninger på den indre modsigelse i teksten. Så jeg lader den stå i sin egen form.

9. På tilsvarende måde indeholder den sande qi i mennesket uudtømmelige kilder af kraft, som aldrig bliver opbrugt i et balanceret liv.

 

Forlag og bogsalg

 

Trykte bøger, lydbøger, ebøger

 

Bestilling hos os:

Ring 98 58 22 00, mail,

eller afkryds i Bestillingsliste.

 

Ebøger direkte fra os leveres

i form af links til download

inden for 24 timer

i formaterne epub, mobi og pdf.

 

Trykte bøger og lydbøger

bestilt inden 13:00 hverdage afsendes samme dag.

Cookies

 

Hverken vi selv, eller one.com, som denne hjemmeside er hostet hos, bruger cookies.

Vi har heller ingen indlejringer fra tredjeparter.