Theodor Storm

NordØsten

NordOsten Books

 

 

 

Theodor Storm

Theodor Storm (1817-1888) blev født og døde i Husum, "den grå by ved det grå hav" i Nordfrisland eller Slesvig-Holsten.

Som ung advokat var Storm en ivrig fortaler for et tysk Slesvig-Holsten, og han nægtede at aflægge troskabsed til den danske konge efter krigen i 1848 med det resultat, at han blev fyret.

Han rejste til Berlin, etablerede sig som forfatter og vendte først efter krigen i 1864 tilbage til Husum, hvor hovedparten af hans digtning foregår.

 

Theodor Storm er blandt andet kendt for fortællingen Der Schimmelreiter - Skimmelrytteren - og som en af 1800-tallets største romantiske lyrikere. Thomas Mann fremhæver ham som en af verdenslitteraturens største fortællere.

 

Hugo Hørlych Karlsen har oversat Theodor Storms enestående fortællinger Skovbrynet (på tysk Waldwinkel) og Immensee og forsynet dem begge med et orienterende efterord.

 

Skovbrynet er en indsigtsfuld, enkel, klar og samtidig dybt nuanceret og raffineret kærlighedshistorie om besættelse og begær. En klassiker i ordets smukkeste forstand om kærlighedens uafvendelige årstider.

 

Immensee gjorde Theodor Storm berømt, en berømmelse som især denne fortælling stadig giver ham i mange lande, fra England over Amerika til Japan. Den skildrer i uhyre intense og samtidig ligesom transparente scener to mennesker, hvis forhold til hinanden aldrig forløses, men bliver liggende i dem som en understrøm af vibrerende spændkraft, der kommer til at præge deres liv på et dybt plan.

 

Læs om:

 

Skovbrynet.

 

Immensee.

 

 

 

 

 

Forlag og bogsalg

 

Trykte bøger, lydbøger, ebøger

 

Bestilling hos os:

Ring 98 58 22 00, mail,

eller afkryds i Bestillingsliste.

 

Ebøger direkte fra os leveres

i form af links til download

inden for 24 timer

i formaterne epub, mobi og pdf.

 

Trykte bøger og lydbøger

bestilt inden 13:00 hverdage afsendes samme dag.

Cookies

 

Hverken vi selv, eller one.com, som denne hjemmeside er hostet hos, bruger cookies.

Vi har heller ingen indlejringer fra tredjeparter.