Meridianer og eksistens Læseprøve

NordØsten

NordOsten Books

 

 

Læseprøve

 

Kolofon

 

Meridianer og eksistens. Klassisk kinesisk medicin og daoisme

 

© Hugo Hørlych Karlsen, NordØsten Forlag NordOsten Books 2016

ISBN 978-87-91493-48-5

 

Sat med Verdana (dansk tekst) og PMingLiU (kinesiske tegn)

 

Må digitalt eller i udskrift bruges af køberen af denne ebog.

Må ifølge copyrightbestemmelserne, der beskytter forlagets, forfatterens og oversætterens arbejde, hverken kopieres analogt eller digitalt til andre eller offentliggøres uden forudgående aftale med forlag, forfatter og oversætter.

 

NordØsten NordOsten Books

www.nordosten.dk

 

NordØsten NordOsten Books har også udgivet:

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder

og

Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften.

 

Se NordØsten NordOsten Books’ samlede ebogskatalog:

www.nordosten.dk

 

Indhold

 

1. Meridianer og qi i Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin

Hvad siger kilderne?

Kilder og oversættelser

Fortælling om qi-kanaler

Den mest brugte tegnsammensætning for meridian i de klassiske kilder

Jing og mai

Synonymerne jing og mai og synonymerne meridians, channels og vessels

Energitegnet qi

Qien: Den formløse form

Dao som tegn for meridianer

De tolv områder

De udgrenende-forbindende meridianer og hovedmeridianerne

Skelnen mellem blodårer og qi-kanaler/meridianer

Flere eksempler med særlig afklaringsværdi

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og blodcirkulation

Forskellige oversættelser

Cirkulation i Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin

Qi i de ældste kilder

Qiens virke

Qien og tyngdekraften

Meridianerne som kosmologiske formidlere

De tolv følgere

Når der tales om blodårer

Qiens ruter kan ikke være lig med blodårer

Meridianer og farver

Qi-strømmen fra jorden og fra himlen

Hvad kroppen består af

Kroppens kontakt med naturens lovmæssigheder ‒ kiroterapi

Det dynamiske og det nærende

Rehabilitering af George Soulié de Morant

 

2. Lystvandring i de klassiske teksters tegnsprog og indhold

At flytte Mount Everest med en teske

Hvad er forståelse?

At leve længe – uudholdeligt spændende

At lade tiden komme og øjnenes lys

Vinterens hjerte og forårets tre måneder

De tre skatte

Det Himmelske Vand

Om kvindens og mandens reproduktive energier

Kønnene

Sener (Lever) og kød/muskler (Milt) i klassisk kinesisk medicin

Om organernes åbninger – Nyrerne og ørerne, og Hjertet og ørerne

Om Hjertet som et mandligt organ

Indholdsrige grave får gammelt til at blive nyt og nyt til at blive gammelt

Kvindelig shaman

Den store ene føder vandet

Organuret – findes det i de klassiske kilder?

Gua sha

Frihed på kinesisk

Klassisk passion

Passion

Jeg troede, jeg vidste alt

Nye studier endende med udgivelser

Hvad var det dog, der skete?

At komme hjem

At huske

Ebogens kinesiske tegn-mirakel

 

3. De tre klassiske kinesiske pyramider og barndommens gåde ‒ eller: den vise sjæl smiler som et barn

Pyramiderne

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin

Daode jing

Klassikeren om de vanskelige områder

Tilbage til bardommen

Energimassage til børn

 

4. Wu ji, tai ji, yin og yang og qi

 

5. Tomhedens nytte

De tomme rums nytte

Tomrummets kraft

Handling som ikke-handling

Hammerens tomhed

Det tomme sind

Mennesket i tomrummet mellem himlen og jorden

Miyamoto Musashis tomhed

Nytten af undervisningens tomhed

Bøger og artikler om nutidens skole i Kina og om undervisningens tomhed i Danmark

 

6. Himlen, jorden, mennesket

Et kinesisk, klassisk digt fra århundrederne før vores tidsregning

Tilsvarende sætninger

 

7. Kvindekamp for 3000 år siden

Duggen på vejen

 

8. Jeg ved, jeg intet ved

Akupunkturens mirakuløse akse. Billy Huangs nye oversættelse

De klassiske værker kalder hele tiden på os

 

9. Sådan lærer du selv at læse klassisk kinesisk

Det grundlæggende værk

Den grundlæggende webside med klassisk kinesiske tekster

Præciserende råd

 

10. Afhandlingen om at blive skadet af kulde (Shanghan lun)

Afsluttende vinklinger på en anden stor klassiker

Kapitler i den samme store bog

 

Citerede værker

Noter 

 

 

1. Meridianer og qi i Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin

 

Hvad siger kilderne?

Hvad siger de originale kinesiske klassiske kilder egentlig selv om meridianer, altså qi-kanaler?

Efter at have færdiggjort og udgivet min oversættelse af Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (黃帝內經 Huang Di Nei Jing) og Klassikeren om de vanskelige områder (難經 Nan Jing) har jeg nærlæst begge disse værker igen på klassisk kinesisk med udelukkende fokus på, hvad mange oversættelser i årtier har kaldt “meridianer”, og på hvordan disse værker beskriver dem. Det handler dette kapitel om, og det viser sig at føre direkte ind i hele den klassisk kinesiske daoistiske kosmologi.

 

Kilder og oversættelser

I herværende kapitel citerer jeg de klassisk kinesiske kilder på originalsproget, og jeg anfører altid først citatet med de klassiske tegn. Umiddelbart efterstillet kommer så min oversættelse.

De anførte oversættelser af tekststeder i Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (黃帝內經 Huang Di Nei Jing), i Klassikeren om de vanskelige områder (難經 Nan Jing) og i Daode jing (道德經) er fra:

 

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder, oversat af Hugo Hørlych Karlsen, 2. reviderede udgave, NordØsten NordOsten Books 2014

 

og:

 

Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften, oversat af Hugo Hørlych Karlsen, 3. reviderede udgave, NordØsten NordOsten Books 2016.

 

Overalt i denne bog, hvor jeg derudover citerer tekstuddrag fra engelske eller franske kilder eller fra andre klassisk kinesiske tekster, som jeg ikke har oversat i deres helhed, står min oversættelse af det engelske, franske eller kinesiske inde i selve min fremstillende tekst. I en note anføres den oprindelige engelske, franske eller kinesiske tekst. Alle oversættelser i denne bog er således mine.

 

Baggrunden for Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (黃帝內經 Huang Di Nei Jing) er århundrederne op til omkring 400 f.v.t., hvor man mener, dens tekster begynder at blive nedskrevet, samt de efterfølgende århundreder, hvor de første tekster suppleres med flere tekster og ender med at blive en samlet fremstilling bestående af to hoveddele, nemlig Ligefremme spørgsmål (素問 Su Wen) og Den mirakuløse akse (靈樞 Ling Shu).

Hvad angår Klassikeren om de vanskelige områder (難經 Nan Jing), så har der gennem de seneste år været forskellige opfattelser af affattelsestidspunktet, men den synes at være nedskrevet mellem 200 f.v.t. og 200 e.v.t.

Daode jing (道德經) er nedskrevet omkring 500 f.v.t.

 

Fortælling om qi-kanaler

Det fremgår af Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (黃帝內經 Huang Di Nei Jing), at de dissekerede dengang, men i et omfang og på måder, som er ukendt for os.

Men jeg behøver blot at citere få steder fra disse klassiske værker for at vise, at de i den grad handler om mere end det anatomisk fysiologiske, nemlig om 氣, om qi, om energi.

Først et citat fra Den mirakuløse akse (靈樞 Ling Shu), kapitel 52 om ‘Forsvars-gien’ (衛氣):

 

請言氣街胸氣有街腹氣有街頭氣有街脛氣有街故氣在頭者止之於腦

 

“Jeg vil nu gerne gå videre ved at fortælle om qi-kanaler. Der er kanaler for bryst-qi, kanaler for bug-qi, kanaler for hoved-qi og kanaler for skinnebens-qi.

Når qien ophober sig i hovedet, standser den i hjernen.”

 

Mere ordret gengivet: “Spørge fortælle qi-veje/qiens gennemfartsveje, bryst-qi har vej, bug-qi har vej, hoved-qi har vej, skinnebens-qi har vej.”

 

Her bruges tegnet 街 altså om qiens ruter. Tegnet betyder blandt andet “en gade”, “en vej i en by”, “en gennemkørsel”, “en passage”.

 

Et andet sted i samme kapitel gengives meridianerne ligeledes som qi-veje:

 

知六府之氣街

 

“Den, der kender de seks hule indre organers qi-kanaler.”

 

Ordet “meridianer” er i moderne tekster ganske enkelt blevet en betegnelse for qi-kanaler, qi-ruter, når det bruges i relation til klassisk kinesisk medicin. Jeg kunne derfor i de umiddelbart foranstående eksempler fint have valgt at oversætte “qi-kanaler” med “meridianer”. Blodårer for eksempel betyder tegnsammensætningen 氣街 ikke.

 

Slår man ordet “meridian” op i en hvilken som helst ordbog, fremkommer blandt de forskellige betydninger også betydningen energi-kanal, qi-kanal. Et dækkende eksempel er The Free Dictionary, som blandt mange betydninger af “meridian” også anfører:

 

“Meridian: (Komplementær medicin) (inden for akupunktur osv.) enhver af de kanaler, hvorigennem man mener, at livgivende energi cirkulerer gennem kroppen.” 1

Siden franskmanden George Soulié de Morant i sit tobindsværk L'acuponcture chinoise, der udkom 1939-1941 og som jeg afsluttende vender tilbage til, første gang anvendte ordet meridian for qi-kanal, er ordet altså i relation til kinesisk medicin blevet et fuldt dækkende begreb for netop qi-kanal. Jeg ser derfor ingen grund til at undgå eller miskreditere en betegnelse, “meridian”, hvis betydning simpelthen er blevet lig med qi-kanal og som enhver, der beskæftiger sig med kinesisk medicin, forstår som sådan.

 

Den mest brugte tegnsammensætning for meridian i de klassiske kilder

Her er et andet sted fra Ligefremme spørgsmål (素問 Su Wen), kapitel 21 ‘Indskriften om meridianernes forskellige pulse’ (經脈別論):

 

脈氣流經經氣歸於肺肺朝百脈輸精於皮毛

 

“Blodårernes qi strømmer i meridianerne, og meridianernes qi strømmer ind i Lungerne. Et hundrede årer strømmer sammen omkring Lungerne, og Lungerne overfører essentiel qi som næring for hud og hår.” 2

Unschuld og Tessenow oversætter det samme sted på følgende måde:

 

“Qien i årerne strømmer gennem rørene/kanalerne/meridianerne. Qien i rørene/kanalerne/meridianerne går til lungen. Lungen inviterer de et hundrede årer til audiens hos sig.” 3

脈氣流經, altså “blodårernes qi strømmer i meridianerne” markerer, at teksten her skelner mellem blodårer, som der dette sted implicit forstås med tegnet 脈 (mai), og så qi-ruter, meridianer, der på dette sted angives med 經 (jing).

Hele det tekststykke, det lige anførte citat er taget fra, beskriver udførligt, hvordan det er qien i meridianerne, der er forbindelsen mellem kroppen og sindet og de fire årstider. Det er qien og meridianernes virke, der er indlejret i, er ét med den kosmologiske qi.

Det er altså kun, som det altid er tilfældet i de klassiske tekster, konteksten, der i det sidstnævnte tilfælde viser, at 脈 (mai) her betyder blodårer og 經 (jing) qi-ruter/meridianer. I andre kontekster kan 脈 (mai) betyde qi-rute/meridian eller puls, og 經 (jing) kan også betyde blandt andet puls.

 

Jing og mai

De to tegn, der gennemgående oversættes som “meridian”, er netop de lige anførte 經 (jing) og 脈 (mai).

I den ordbog, jeg ud fra forskellige kilder har opbygget omkring Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder, har jeg følgende noteringer for 經 (jing):

 

“classic books / religious scriptures / books of significant value / the warp of a fabric / things running lengthwise / common or customary ways, rules, regulations, etc. / to plan / to arrange / to regulate / to rule / to manage / to deal in / to engage in / menses / human arteries, etc. / as a result / after / to pass through or by / to stand / to bear / to endure / longitude / meridian.”

 

Unschuld og Tessenow anfører, at 經 (jing) i Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (黃帝內經 Huang Di Nei Jing) og i Klassikeren om de vanskelige områder (難經 Nan Jing) kommer til at indeholde betydninger som “at passere igennem”, “støttende hovedstruktur” og “kanal”.

 

Og i min egen ordbog har jeg følgende noteringer for 脈 (mai):

 

“the blood vessels / the veins or arteries / the circulation system / the pulse / a mountain range / things that are related and form a system of some kind / stipules or stems of a leaf / veins of leaves or insect wings / blodkar / meridianer / ‘vedvarende strømmen i kroppen’ (Karlgren 1923).”

 

Unschuld og Tessenow anfører, at 脈 (mai) i Mawangdui-manuskripterne fra omkring 300 f.v.t. primært er relateret til blodårer. Men ret kort tid efter og fuldt udfoldet i blandt andet Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (黃帝內經 Huang Di Nei Jing) og i Klassikeren om de vanskelige områder (難經 Nan Jing) står tegnet 脈 (mai) for den kombination af en strømmen af blod og qi, som gennemsyrer de klassiske kilder. I begge de to værker betyder tegnet, alt efter den kontekst, det optræder i, to ting. For det første de kanaler/årer/meridianer/veje/ruter, der udgør det netværk, som qi strømmer afsted i. For det andet selve bevægelsen i disse ruter, altså pulsen.

 

Synonymerne jing og mai og synonymerne meridians, channels og vessels

I sit fremragende trebindsværk Classical Chinese Medical Texts bruger Richard L. Goodman betegnelserne “meridians”, “channels” og “vessels” som synonymer. I bind et viser han, at også tegnene 經 (jing) og 脈 (mai) i de klassiske kilder optræder som synonymer. Han gengiver blandt andet et af de mest besnærende og gennem årtusinderne for alle læsere drilske steder i Klassikeren om de vanskelige områder (難經 Nan Jing), nemlig 25. vanskelige område:

 

二十五難曰有十二經五藏六府十一耳其一經者何等經也然一經者手少陰與心主別脈也心主與三焦為表裏俱有名而無形故言經有十二也

 

“Der er tolv hovedmeridianer, men der er kun elleve indre organer, nemlig fem faste indre organer og seks hule indre organer. Hvilken meridian er tilovers?

 

Her er svaret: Én meridian er håndens lille yins, Hjertemeridianens, og Hjertemesterens særskilte meridian. Hjertemesteren og Trevarmermeridianen står i et indvendigt-udvendigt forhold til hinanden. De har begge et navn, men er uden form. Derfor siger man, at der er tolv hovedmeridianer.”

 

Det, der er værd at bemærke, er, at tegnene 經 (jing) og 脈 (mai) her bruges som absolutte synonymer for det, som Richard L. Goodman i sin tegnforklaring til og sin egen oversættelse af dette tekststykke anfører som “meridian”, “channel” og “vessel” for tegnet 經 (jing) og som “meridian”, “vessel” og “pulse position” for tegnet 脈 (mai).

Hans oversættelse af de for denne sammenhæng centrale tegn lyder (og jeg indsætter i parentes det tegn, han oversætter som “meridian”):

 

“Der er tolv meridianer (經), fem zang-organer og seks fu-organer, det giver ikke mere end elleve. Hvilken type meridian (經) er denne ene (ekstra) meridian (經)? … Denne ene (ekstra) meridian (經) er (resultatet af) håndens lille yin, der giver Hjertemesteren en særskilt meridian (脈).” 4

Dette afsnit i sin bog afslutter han med en udvidet forklaring på tegnet 經 (jing) og understreger her blandt andet:

 

“Dette tegn har mange betydninger, og de er alle almindeligt forekommende i medicinske tekster. 經 bruges til at betegne respekterede skrevne værker inden for mange forskellige områder i kinesisk litteratur inklusive religion, filosofi og medicin. Det betyder også meridian eller kar/åre i sammensætningen 經脈 (jing mai).” 5

 

Man må blandt andet bemærke, at tegnene 經 (jing) og 脈 (mai) her i 25. vanskelige område i konteksten ikke kan betyde blodåre, da teksten understreger, at de energisystemer, de beskriver, nemlig Trevarmeren og Hjertemesteren, “har et navn, men er uden form” (有名而無形). Det modsatte er tilfældet for blodårerne. De har et navn, og de har form.

Side 24-26 i tredje bind af sit værk, hvor han gennemgår ekstrameridianerne ud fra en klassisk tekst, er der en tilsvarende brug af de nævnte tegn og af oversættelserne af tegnene.

Richard L. Goodmans her citerede værk har en meget høj stjerne i min verden, ikke blot fordi han på forbilledlig vis og på oplyst grundlag gennemgår, på hvilken måde man kan læse de klassiske kinesiske medicinske værker i deres oprindelige klassiske tegnform, men også fordi han på befriende usnobbet måde og helt nede på jorden sidestiller de betegnelser for blandt andet 經 (jing) og 脈 (mai) og 經脈 (jing mai), som forskellige mennesker bruger i forskellige lande og sammenhænge, nemlig især “meridian”, “kanal”, “ledningsnet” og lignende. Han ved, at “meridian” i kinesisk medicins sammenhæng er blevet en betegnelse, der betyder, og ikke betyder andet end, “qi-kanal” eller synonymer dertil, på engelsk blandt andet også ud over som “meridian” betegnet som “channel” og “conduit”.

 

 

Noter

1 Engelsk tekst: “Meridian: (Complementary Medicine) (in acupuncture, etc) any of the channels through which vital energy is believed to circulate round the body.” (Kilde: http://www.thefreedictionary.com/meridian).

2 Lungerne og de andre indre organer (Hjerte, Milt og så videre) skrives med stort for at markere, at de ikke blot betyder fysiske organer, men organrelaterede energisystemer. Når organerne benævnes “rent” anatomisk, står de dog anført med lille. Men selv da skal de opfattes som del af organenergisystemet.

3 Engelsk tekst: “The qi in the vessels flows through the conduits. The qi in the conduits turns to the lung. The lung invites the one hundred vessels to have an audience with it.” (Citeret fra: Huang Di Nei Jing Su Wen. An Annotated Translation of Huang Di’s Inner Classic – Basic Questions, Volume I, side 373).

4 Engelsk tekst: “There are twelve meridians (經), five zang organs and six fu organs totaling only eleven. What type of meridian (經) is this one (extra) meridian (經)? … This one (extra) meridian (經) is (the result of) handminor-yin bestowing the heart master (with a) distinct meridian (脈).” (bind 1, side 66).

5 Engelsk tekst: “This character has many meanings, all of which are common in medical texts. 經 is used to denote respected written works in many types of Chinese literature, including religion, philosophy and medicine. It also means meridian or vessel, as in the compound 經脈 (jing mai).” (bind 1, side 66).

 

 

 

Forlag og bogsalg

 

Trykte bøger, lydbøger, ebøger

 

Bestilling direkte hos os:

Ring 98 58 22 00, mail,

eller afkryds i Bestillingsliste.

 

Ønskes ebøger direkte fra os, leveres de

inden for 24 timer

i epub, mobi og pdf.

Betales med bankoverførsel.

 

Ønskes straks-download af ebøger, gå til vores ebogs-webshop nordosten.ebog.dk

Betales med betalingskort

eller MobilePay.

 

Trykte bøger og lydbøger

bestilt inden 13:00 hverdage afsendes samme dag.

 

Lindhardt og Ringhofs

Hugo Hørlych Karlsen-udgivelser i

ebogsprojekt SAGA

Cookies

 

Hverken vi selv, eller one.com, som denne hjemmeside er hostet hos, bruger cookies.

Persondataadministration