Litteraturens nye ebogsverden Læseprøve

NordØsten

NordOsten Books

 

 

Læseprøve

 

Kolofon

 

 

 

 

 

 

 

 

LITTERATURENS NYE EBOGSVERDEN

Et essay til læselysten

 

© Hugo Hørlych Karlsen, NordØsten Forlag NordOsten Books 2013

ISBN 978-87-91493-36-2

 

Sat med Verdana

 

NordØsten Forlag NordOsten Books

www.nordosten.dk

 

NordØsten Forlag NordOsten Books’ samlede ebogskatalog:

www.nordosten.dk/E-boeger.html

 

Indhold

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst og medie

Ebogen og forlagene

Store værker fra indholdsforlag

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

Eksempel 4

En nyhed der ikke er en nyhed

Ebogen og eksempler på et par bogskæbner i forlagsverdenens lys

Ebøger som fysisk til stede i boghandelen, på biblioteket og andre steder

Ebøger som en ny slags Henning Clausens Boghandel

Den unikke bog ikke mere for de få

Ebogen og at lave epubfiler – mange tusindårige klassikere og moderne teknik

Bøgernes nye liv

Udvidede muligheder for at titler bliver ved med at være i live

Jeg holdt mig længe tilbage

Det enkle

Om Hugo Hørlych Karlsens virke og værker

Uddannelse og ansættelser

Siden 1988

Forfatterskabet

De tematiske hovedtråde

Forlag

Født og opvokset

NordØsten NordOsten Books

Links til NordØsten NordOsten Books’ udgivelser og til selve forfatterskabet og sejlerlivet

 

 

Tekst og medie

 

 

 

 

 

 

Ebogens fremkomst er et nyt, mulighedsfyldt kapitel i den gode gamle historie om, at mennesker søger og finder et medie for en skreven tekst.

I historiens løb har vi som medie for formidling af tekst haft så forskelligartede materialer som:

 

– sten og træ, tænk på folkevisernes “at riste runer”

– ler, for eksempel som brændte lerplader

– papyrus

– bambusstokke

– silkestof

– træplader, anvendt med skrifttegn i sig selv og til trykning af tekst på andre materialer

– skind/huder

– papir.

 

En nyhed i lighed med ebogens nyhedsværdi stod Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg (1400-1468) for her i Vesten, da han opdagede det genanvendelige bevægelige enkeltbogstav støbt i bly og satte det i system som et nyt trykkesystem for bøger. Hermed fik vi bogtrykkerkunsten. Første tryk i Tyskland 1455, Bibelen, første tryk i Danmark 1482, Johann Snells bogtrykkeri i Odense, bønnebogen Brevarium Ottoniense.

Kineserne havde trykt på samme måde med lertyper siden 1200-tallet.

Med Gutenberg fik vi den firkantede bladrebog nu ikke blot i et begrænset antal håndskrevne kopier, men i et potentielt uendeligt antal eksemplarer og oplag. For mange var salget af skrevet tekst i den firkantede, papirtrykte gutenberg-bladre-bog indtil for nylig det afgørende indtjeningsobjekt på tekstformidlingens område, for mange forfattere inkarnationen af tekstens medie og for mange læsere det, de forbandt med at læse litteratur.

Med ebogen – især i epub- og mobiformaterne – er vi faktisk på et nyt teknologisk trin vendt tilbage til bogrullen, der var pergament- eller papyrusblade rullet sammen omkring en stok.

Ebogen er en digital bogrulle med mulighed for store oplag ved salg af digitale kopier af den samme grundfil. Denne mulighed for yderligere at få udbredt den skrevne litteratur af enhver art i ubegrænsede mængder har af nogle kunnet opleves som et problem, fordi vi lever i et varesamfund, hvor bestemte produktions- og handelsforetagender har vundet hævd på, at litteratur er det, som de udgiver som trykte bøger, samtidig med at kulturmedarbejdere og anmeldere gennem tidsskrifter, dagblade, Tv og radio har opbygget status på at præsentere disse papirudgivelser.

Det nye digitale tekstmedie og dets muligheder for en helt ny form for produktion og udgivelse af litteratur er af nogle blevet opfattet som en trussel mod det gamle, papirtrykte tekstmedie, en trussel mod dets producenter, forhandlere og anmeldere og mod deres kulturelle status og de indtjeningsmuligheder, som netop det medie er forbundet med for dem der skriver, trykker, redigerer, præsenterer, anmelder og sælger det.

I et samfund, hvor enhver ydede efter evner og nød efter behov, ville ebogen som digitalt tekstmedie på linje med sten, ler, træ, papir ikke opleves som en trussel, men som en gevinst for større udbredelse af tekster.

Og det er som en sådan gevinst jeg ser den og erfarer dens udbredelse.

 

Ebogen og forlagene

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er gængs at skelne mellem store forlag, også kaldet etablerede forlag, og små forlag, og hertil er kommet en tredje gruppe, som man betegner selvudgivere.

Begreberne “store forlag” og “små forlag” har det i denne sammenhæng med at få betydningen væsentlige og storartede forlag over for underordnede og mindre væsentlige forlag, og “selvudgivere” er da den nederste bund i dette hierarki, idet de fejlagtigt ofte fremstilles, som om de er skraldespandsforfattere, der hverken kan få deres ting ud på “store forlag” eller “små forlag”. Jeg vil imidlertid straks bryde denne opfattelse ved i stedet at bruge begreberne “mængdeforlag” over for “indholdsforlag”.

Mængdeforlag er forlag, der udgiver mange forskellige bøger hvert år. Mængden af titler og mængden af solgte bøger er aldeles afgørende for disse forlags eksistens.

Indholdsforlag er forskellige typer forlag, der ikke primært udgiver for at udgive mange bøger, men for at udgive bøger, som har en særlig form og et særligt indhold. Såkaldte “selvudgivere” hører under indholdsforlag. De er en enhed af forfatter og forlag.

Mængdeforlag kan ind imellem udgive væsentlig litteratur, men de udgiver også dårlig litteratur. Det samme for indholdsforlag. Men af mange grunde vil jeg i forbindelse med ebogens fremkomst fremhæve indholdsforlagenes væsentlighed og afgørende betydning – også for mængdeforlagenes udbud.

 

 

Forlag og bogsalg

 

Trykte bøger, lydbøger, ebøger

 

Bestilling hos os:

Ring 98 58 22 00, mail,

eller afkryds i Bestillingsliste.

 

Ebøger direkte fra os leveres

i form af links til download

inden for 24 timer

i formaterne epub, mobi og pdf.

 

Trykte bøger og lydbøger

bestilt inden 13:00 hverdage afsendes samme dag.

Cookies

 

Hverken vi selv, eller one.com, som denne hjemmeside er hostet hos, bruger cookies.

Vi har heller ingen indlejringer fra tredjeparter.