Læseprøve

Kolofon

Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften

Oversat efter og med gengivelse af den klassisk kinesiske tekst 道德經 Dao De Jing 老子 Laozi fra den klassisk kinesiske tekstprojektside http://ctext.org/dao-de-jing. Tak til Donald Sturgeon for tilladelsen til gengivelsen af den kinesiske tekst.

© Hugo Hørlych Karlsen, NordØsten Forlag NordOsten Books 2016

ISBN 978-87-91493-47-8, 3. reviderede og udvidede udgave

Sat med Verdana (dansk tekst) og PMingLiU (kinesiske tegn)

Må digitalt eller i udskrift bruges af køberen af denne ebog.

  Må ifølge copyrightbestemmelserne, der beskytter forlagets, forfatterens og oversætterens arbejde, hverken kopieres analogt eller digitalt til andre eller offentliggøres uden forudgående aftale med forlag, forfatter og oversætter.

NordØsten NordOsten Books

www.nordosten.dk

NordØsten NordOsten Books har også udgivet nærværende ebog som trykt bog, ISBN 978-87-91493-46-1 (paperback). Andre kinarelaterede bøger fra forlaget er blandt andet:

Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder

og

Meridianer og eksistens. Klassisk kinesisk medicin og daoisme.

Se NordØsten NordOsten Books’ samlede ebogskatalog:

www.nordosten.dk

Indhold

1 Den dao, man kan tale om

  道可道

2 Når alle under himlen ved

  天下皆知

3 Når man ikke fremhæver

  不尚賢

4 Dao

  道

5 Himlen og jorden

  天地

6 Dalens livskraft

  谷神

7 Himlen varer evigt

  天長

8 Den største godhed

  上善若

9 At overfylde krukken

  持而盈

10 Kan din åndelige og korporlige sjæl

  載營魄

11 Tredive eger

  三十輻

12 De fem farver

  五色

13 Frygt anerkendelse og ydmygelse

  寵辱若驚

14 Det, man kigger på

  視之

15 De vise sjæle i tidernes begyndelse

  古之善為士

16 Lad tomheden komme til dig

  致虛

17 Sande ledere

  太上

18 Når man afviser den store dao

  大道廢

19 Vær ikke vis

  絕聖

20 Afskaf læring

  絕學

21 Den uudtømmelige krafts egenskaber

  孔德之容

22 Vær bøjelig

  曲則全

23 At bruge få ord

  希言自然

24 Den, der står på tæer

  企者不立

25 Ud af kaos kom den

  有物混成

26 Det tunge er det lettes rod

  重為輕根

27 Den gode løber

  善行

28 Når du kender det mandlige

  知其雄

29 Der er dem, der ønsker

  將欲

30 Den, der med dao

  以道

31 Krigsvåben

  夫佳兵者

32 Dao er evig

  道常

33 At forstå andre

  知人

34 Mægtig er dao

  大道

35 Hold dig til daos store mønster

  執大象

36 Det, du ønsker at indskrænke

  將欲歙之

37 Den evige dao er ikke-handling

  道常無為

38 Den store kraft

  上德

39 Fra tidernes morgen

  昔之

40 At vende tilbage

  反

41 Når storsindede mennesker

  上士

42 Dao føder en

  道生一

43 Det blødeste under himlen

  天下之至柔

44 Berømmelsen eller dit helbred

  名與身

45 Det mest fuldkomne

  大成

46 Hos dem, der under himlen

  天下

47 Kend alt under himlen

  不出戶知天下

48 Dem, der studerer for at få viden

  為學

49 Den vise sjæl har ikke sit eget hjerte

  聖人無常心

50 At træde ud i livet

  出生

51 Dao føder dem

  道生之

52 Der er en oprindelse til alt under himlen

  天下有始

53 Havde jeg blot

  使我

54 Den dao, du rodfæster godt

  善建

55 Den, der rummer kraftens fylde

  含德之厚

56 Den, der ved

  知者

57 Reger landet med naturlighed

  以正治國

58 Når landets regeringsførelse

  其政

59 For at lede menneskene

  治人

60 At regere et stort land

  治大國

61 Den store stat

  大國

62 Dao er de titusind tings

  道者萬物之

63 Udfør arbejdet

  為

64 Det, der er i ro

  其安

65 Dem, der i tidernes morgen

  古

66 Floder og have

  江海

67 Alle under himlen siger

  天下皆謂

68 Den gode kriger

  善為士

69 Den gode kriger siger

  用兵有言

70 Mine ord er nemme at forstå

  吾言甚易知

71 Fra viden

  知

72 Når folk ikke frygter

  民不畏

73 At være så modig

  勇於

74 Hvis menneske ikke frygter døden

  民不畏死

75 Folk sulter

  民之飢

76 Et menneske fødes blødt og bøjeligt

  人之生也柔弱

77 Himlens dao

  天之道

78 Intet under himlen er blødere

  天下莫柔

79 Forsoning efter heftige beskyldninger

  和大怨

80 Lad landene være små

  小國

81 Sande ord

  信言

Efterord

Ordforklaringer og opsætning

1 Den dao, man kan tale om

Den dao, man kan tale om, er ikke den evige dao.

Det navn, man kan nævne, er ikke det evige navn.

Det navnløse er himlens og jordens begyndelse.

Det navngivne er de titusind tings moder.

Vær altid uden ønsker og se det skjulte mysterie.

Hav altid ønsker og se de synlige manifestationer.

Disse to forhold har samme oprindelse men forskellige navne, hvis identitet kaldes det mørke. Det mørkes endnu dybere mørke, porten til det uendelige mysterie.

道可道非常道名可名非常名無名天地之始有名萬物之母故常無欲以觀其妙常有欲以觀其徼此兩者同出而異名同謂之玄玄之又玄衆妙之門

2 Når alle under himlen ved

Når alle under himlen ved, at det smukke er smukt, bliver det grimme skabt.

Når alle ved, at godhed er godt, bliver ondskaben til.

Væren og ikke-væren skaber hinanden.

Det vanskelige og det nemme fuldender hinanden.

Det lange og det korte former hinanden.

Det høje og det lave afhænger af hinanden.

Tonen og stemmen harmoniserer hinanden.

Før og efter følger hinanden.

Derfor udfører den vise sjæl ikke-handlings handling og vejleder uden ord. De titusind ting vokser frem, hun afviser dem ikke. De bliver skabt, hun ejer dem ikke. Hun gør alt for deres skyld og gør dem ikke afhængige af sig. Hun gør sine ting færdige og bliver ikke hængende over dem. Og fordi hun ikke bliver hængende over dem, forlader de hende ikke.

天下皆知美之為美斯惡已皆知善之為善斯不善已故有無相生難易相成長短相較高下相傾音聲相和前後相隨是以聖人處無為之事行不言之教萬物作焉而不辭生而不有為而不恃功成而弗居夫唯弗居是以不去

3 Når man ikke fremhæver

Når man ikke fremhæver prisværdige mennesker, begynder andre ikke at rivalisere.

Når man ikke fremholder det, der er svært at få, er der ingen, der bliver tyve.

Når man ikke udstiller for at skabe ønsker, bliver hjertet ikke forvildet.

Når den vise sjæl regerer, tømmer han derfor menneskenes sind og fylder deres maver, dæmper deres ærgerrighed og styrker deres knogler. Han sørger for, at menneskene kan leve uden viden og uden ønsker. Han kan få dem med viden til ikke at vove at handle.

Når handlingen dermed bliver ikke-handling, er der intet, som ikke vil blive ordnet.

不尚賢使民不爭不貴難得之貨使民不為盜不見可欲使心不亂是以聖人之治虛其心實其腹弱其志強其骨常使民無知無欲使夫知者不敢為也為無為則無不治

...

...

Efterord

Daode jing er skrevet omkring 500 f.v.t. i Kina. Det er en uhyre kort, enkel, koncis og samtidig dybt mangefacetteret bog, som i adskillige af dens tegnsammensætninger har mange tydningsmuligheder i sig.

De hidtil overleverede udgaver og kommentarer blev i slutningen af 1900-tallet ved nye arkæologiske fund i Kina suppleret med flere forskellige varianter. De forskellige overleverede og nyudgravede udgaver og kommentarer er i det store og hele ens og formidler den samme tekst og det samme indhold. Der er dog samtidig en række væsentlige indbyrdes forskelle, som har været med til at opklare visse uklarheder omkring de tidligere kendte eksemplarer, men som så samtidig har rejst nye spørgsmål på andre områder. De kinesiske lærde og en række sinologer diskuterer, hvordan man skal fortolke forskellighederne, og om det er muligt at nå frem til en kanoniseret Daode jing-tekst, eller en kanoniseret opfattelse af, eller udlægning af, teksten.

Daode jing er gennem årtusinderne oversat til mange sprog og inden for hvert sprogområde udgivet i mange forskellige oversættelser. Ingen udgave på kinesisk kan siges at være den oprindelige, autoritative udgave, ligesom ingen af de mange oversættelser til andre sprog kan siges at være den autoritative oversættelse.

Oversættelserne til andre sprog har gennem tiderne naturligvis bygget på de nu engang foreliggende udgaver på kinesisk – enten ved udelukkende at holde sig til én udgave, eller ved primært at holde sig til én udgave, men så inddrage elementer, linjer, begreber eller særlige formuleringer fra andre, hvor oversætteren har ment, at det gav bedre mening og dermed nok “oprindeligt” har været meningen.

Som grundlag for min oversættelse har jeg som anført i kolofonen haft den klassisk kinesiske tekst 道德經 Dao De Jing 老子 Laozi fra den klassisk kinesiske tekstprojektside http://ctext.org/dao-de-jing. Af de udenlandske oversættelser af Daode jing markerer især følgende fem sig stærkt for mig:

1. Robert G. Henricks: Lau Tzu. Te-Tao Ching. Ballantine Books 1989 – trods sin akademiske fundering og form en levende tekst.

2. Tao Huangs oversættelse “Lao Tzu´s Tao Te Ching” i Mantak Chia og Tao Huang: Door to All Wonders. Application of the Tao Te Ching. Universal Tao Publications 2001 – en af de oversættelser og kommentarer, som ligger inde i den levende daoistiske tradition, idet den er kommenteret og oversat af to nulevende daoistiske mestre, der begge er kinesere og som samtidig mestrer engelsk. Blandt andre daoistiske mestres oversættelser og kommentarer kan nævnes Hua-Ching Nis to forskellige gengivelser af Daode jing i henholdsvis Esoteric Tao Teh Ching. Seven Star Communications 1995 og The Complete Works of Lao Tzu. Tao Teh Ching and Hua Hu Ching. Seven Star Communications 1995.

3. Daode jing. Bogen om vejen og magten. Mystik og praktisk visdom i det gamle Kina. Ved Poul Andersen. Spektrum 1999 – et grundigt og klargørende akademisk arbejde.

4. En fjerde type oversættelse er Ursula K. Le Guin: Lao Tzu: Tao Te Ching. A New English Version. Shambala 1998 – hendes gengivelse er mere fri, skønt støttet til en kinesisk medhjælp, og den er især fokuseret på at gengive i en moderne poetisk form.

5. The Tao Te Ching. A New Translation with Commentary by Ellen M. Chen. A New Era Book Paragon House, first edition 1989, first e-book edition 2012, published in the United States by Paragon House ‒ af de mangfoldige udgaver og kommentarer, jeg har læst gennem min snart 30-årige beskæftigelse med Daode jing, er denne udgave ved Ellen M. Chen tværs gennem alt dog endt med at blive stjerneskuddet. Jeg læste den som den sidste researchhandling, efter at jeg havde afsluttet min egen, herværende oversættelse af Daode jing ud fra en årelang nærlæsning af den klassisk kinesiske tekst. Ellen M. Chen er af alle den eneste, som for mig virkelig kan åbne ind til kernen i Daode jing uden at tale teksten selv i stykker. Samtidig er hendes indledning og kommentarer særdeles værdifulde ved at anføre, på hvilken måde forskellige skoler, retninger og enkeltpersoner gennem tiderne har trukket Daode jings tekster ind i deres egen opfattelse af tingene. Brugt den til selvbekræftelse. Det sætter os som læsere fri af autoriteter og frigør dermed teksten for vores egen læsning ‒ hvad der så også gælder Ellen M. Chens egen tekst: Den har i fuld overensstemmelse med Daode jing autoritet uden på nogen måde at være autoritær.

Men for mig står Daode jing, og har altid stået, stærkest, mest kraftfuld og givende i sig selv. Uden kommentarer. Jeg har ikke læst nogen oversættelse, hvorom jeg kunne sige, at den var ganske og aldeles forkert. Men de har været vidt forskellige, men alle haft værdi i sig selv. Så rig er denne forunderligt enkle og samtidig uhyre sammensatte og nuancerede tekst, så de forståelsessnit, som forskellige oversættelser har lagt igennem den, hver på deres måde i et vist omfang har ligget inden for dens horisont.

Dette er min tredje Daode jing-oversættelse, en revideret udgave af min anden udgave, idet jeg på baggrund af de nye læsninger, jeg siden andenudgaven har foretaget af den klassisk kinesiske tekst, har set nye muligheder for gengivelse dukke op. Jeg har ved så at sige evigt gentagende læsninger af den kinesiske grundtekst ladet selve tegnteksten og dens struktur, de enkelte tegns og sammensætningers og den grammatiske strukturs virkemåder været afgørende for mine valg af oversættelse.

Min oversættelse er desuden ikke mindst påvirket af, at det er min opfattelse, at Daode jing kan ses som kvintessensen af Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin, og at Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin kan ses som den medicinske og livspraktiske udfoldelse af Daode jing. Herværende nye Daode jing-oversættelse ligger da også i forlængelse af min oversættelse af netop Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder.

I tilslutning til min oversættelse af Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Klassikeren om de vanskelige områder og herværende oversættelse af Daode jing udgiver jeg samtidig essaysamlingen Meridianer og eksistens. Klassisk kinesisk medicin og daoisme. Den indeholder blandt andet et tekstudsnit fra en forholdsvis nyudgravet Daode jing-tekst, som er fra omkring 300 f.v.t. Det nævnte tekstudsnit er et bemærkelsesværdigt tekstfragment, der for mig er et klart forbindelsesled mellem netop Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin og Daode jing, idet det kan ses som en forklaring på et kapitel i Daode jing, og til denne forklaring anvender det centrale tegn og fremstillinger fra Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin.

Afsluttende kan nævnes, at den første danske udgave af Daode jing var Ernst Møller: Oldmester og hans Bog. “Kristendom” för Kristus. En Redegørelse og en Gengivelse. Den udkom på Pios Forlag i 1909.

Hugo Hørlych Karlsen